ELLES assisterende moderedaktør, Josephine Aarkrogh, tager dig med til London og deler de bedste øjeblikke fra London Fashion Week!
ELLEs assisterende moderedaktør, Josephine Aarkrogh, har været til London Fashion Week og oplevet den skønne by fra den mest fantastiske side, hvor solen skinnede og gjorde det muligt atter at lufte sommer-stængerne.
Ugen har budt på lækre SS15-kollektioner, cool shows, shopping hos Balenciaga, grønne smoothies i pauserne og restaurant-oplevelser ved siden af kendisser som Lindsay Lohan, Stella McCartney og Rita Owen.
Se med i galleriet nedenfor og læs mere om alle Josephines oplevelser under den britiske modeuge. Du får både alle højdepunkterne fra London Fashion week, men også en masse inspiration, tips og råd til oplevelser i den skønne hovedstad.
Josephine har været i London hele syv gange dette år, og kender derfor den britiske hovedstad ud og ind og ved lige præcis hvor, det er godt at bruge tiden i London.
Følg Josephines London-life i galleriet nedenfor, hvor hun har skrevet en lille kommentar til alle billederne.
Åh, hvem der bare skulle afsted…
Psst.. Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!
Ankommet til en af mine favoritbyer, London, hvor septembervejret viser sig fra sin bedste side og tillader bare ben!
Hos Erdem har de hentet inspiration dybt inde i junglen, og havde forvandlet catwalken med palmer og alverdens planter. Tøjet matchede med masser af grønne blonder - så smukt!
På besøg i Mulberrys showroom får jeg et kig på deres nyeste skud på taske-stammen: Delphie-tasken, der kan foldes, så den mørkeblå side kommer udenpå (og omvendt). Du får altså to tasker i en - smart!
Jeg elsker at du kan få en grøn juice (næsten) overalt i London. Mit nyeste favorit-pitstop er Raw Press, der ligger i hjertet af Mayfair.
Peter Pilotto er glad for farver, og det afspejlede hans location, hvor alle vinduer var multifarvede.
Inden afgang fik jeg threatet og farvet mine øjenbryn hos Beauty Avenue. Markerede bryn gør virkelig en forskel for dit ansigt, og når man er på farten er det skønt ikke at tænke på at skulle tegne dem op hver dag.
Mary Katrantzou tog prisen for mest kreative catwalk. Det lignede månesten, men var som blødt skum med Swarovski-sten i. Dog ikke helt nemt for modellerne at gå i ...
Mother of Pearl holdt et intimt show på luksushotellet Claridge's. Mit favoritlook var dette preppy look med pynt ved skjortekraven.
Ingen tur til London uden et kig i stormagasinet Liberty. Der kom dog ikke noget med hjem derfra ...
... Det kom der derimod fra Balenciaga. Et nyt armbånd i min yndlingsfarve: blå!
Burberry holder altid et fantastisk storslået show, hvor de forvandler et telt i Kensington Gardens til deres show-venue. Denne gang var ingen undtagelse
Modeugens hotspot hedder Chiltern Firehouse, som udefra ligner en hemmelig lille have ... Inden for spiser du side om side med kendisser. Da jeg var forbi var det i selskab med bl.a. Lindsay Lohan, Charlotte Olympia, Stella McCartney og Rita Ora ...
Og vil du have lidt privatliv, er vejen til det hemmelige rygerum gennem toilettet. Supercool og bestemt et besøg værd!