Kom bag om ELLEs modeserie La vie en créole, som kan ses i det ELLE, som er på gaden lige nu!
Kom bag om ELLEs modeserie La vie en créole, som kan ses i det ELLE, som er på gaden lige nu! ELLEs modeteam og fotograf Signe Vilstrup skød serien på eksotiske La Réunion – en fransk vulkanø som ligger i Det Indiske Ocean.
La vie en créole er den anden serie af tre modeserier fra vores fototur til La Réunion. Den blev skudt i den smukke by L´entre-deux, hvis omgivelser var perfekte til at illustrere forårets cooleste trend – Urban Jungle! Mens vi skød serien overnattede vi på fantastiske Palm Hotel & Spa.
Få yderlig information om La Réunion og hvordan du kommer dertil her, her og her!
Velkommen til Palm hotel!
Fra hotellets infinity pool nyder vi udsigten i fulde drag.
Dagen starter med den mest vidunderlige morgenmad man kan ønske sig. Frisk frugt, pandekager og havudsigt!
Med en fuldt pakket minibus går turen til seriens location byen L´entre-deux.
Omgivet af bjerge og smukke créoler huse (i de skønneste farver)er omgivelserne ikke mindre end perfekte for at understrege seriens Urban Jungle tema.
Hvem der dog bare havde et frisk mangotræ i sin baghave!!
Hår- og makeup-artisten Henrik Haue sørger for en god tan, samt myggespray til modellen Frederikke.
Moderedaktør Mie Juel sammensætter seriens lækre outfits i bagsmækken af bilen.
Når der omkring 30 grader i luften, skal der ”falsk” vind til, for at makeuppen ikke smelter.
Fotograf Signe Vilstrup finder det optimale lys i skjul af en palme.
Fælles frokost i det grønne.
Kokken disker op med kreoler specieliter, og ud kommer det ene fad efter det andet. Mums!
Med de fantastiske bjerge som baggrund, må Frederikke lige have en pause fra de utrolig fine, men også meget høje Louis Vuitton-sko.
Livet er ikke altid retfærdigt! Assisterende Moderedaktør Johanne Brostrøm har aldrig følt sig så lille.
Solen er ved at gå ned, og vi må tilbage på hotellet efter en lang og dejlig dag i den farverige kreoler by.