Modeugen

Georg Jensen & Ole Yde viser det ypperste af dansk design

- 03/10/2014

Toppen af dansk design var samlet i Paris, da Ole Yde fremviste sin SS15-kollektion i samarbejde med det ikoniske designhus Georg Jensen

Under dette års modeuge i Paris var der for alvor ét show, der stjal den danske modebranches opmærksom. Det er nemlig ikke hver dag, at vi bliver præsenteret for et så stærk og smukt samarbejde, som det var tilfældet da to af dansk designs frontløbere, Georg Jensen og Ole Yde, sammen præsenterede deres kollektioner til Paris Fashion Week.

Se også: Her er den fedeste streetstyle fra Paris

Georg Jensen, der i år fejrer 110 års jubilæum, har siden sin begyndelse samarbejdet med talentfulde designere. Samarbejdet mellem Georg Jensen og YDE startede i 2010 og bygger på en fælles kærlighed for det klassiske håndværk og innovation.

Med deres fælles show under Paris Fashion Week tog Georg Jensen og YDE for alvor essensen af dansk design til et nyt niveau i den internationale modeverden.

Læs også: De danske modeller hitter på de internationale catwalks

På catwalken blev der både vist Georg Jensens nyheder fra Autumn/ Winter 2014 kollektionen og smykker fra Georg Jensens arkivkollektion, mens YDE præsenterede sin SS15-kollektion

Georg Jensens stilfulde og klassiske smykker komplimenterede YDEs yndefulde kreationer på catwalken på smukkeste vis, og grundlægger og indehaver af YDE, Ole Yde, var også yderst tilfreds med samarbejdet:

“Vi er utrolig beæret, over at arbejde sammen med et så stærkt brand som Georg Jensen. Den kvalitet, den skønhed og det æstetiskeudtryk som smykkerne har og udstråler, skaber en smuk dynamik i den nuværende og kommende kollektioner. Smykkerne er med til at fremhæve de materialer, som vi altid gør meget ud af at udvælge”.

Her på ELLE-redaktionen hylder vi det fine samarbejde mellem Georg Jensen og Ole Yde, og håber på at den internationale modeverden har fået øjnene (endnu) mere op for kvaliteten af dansk design.

Vi har samlet en masse backstage billeder fra showet, som du kan se i galleriet nedenfor.

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, er det endnu lettere – for så ‘swiper’ du bare!