Fire norske brands, som du skal kende – og hvorfor
Aller Creative Studio, Annonce for Innovasjon Norge – Vestland - 09/02/2021
Home / Mode / Modeugen / Fire norske brands, som du skal kende – og hvorfor
Copenhagen Fashion Week er ikke kun for danske brands. Flere norske modehuse søger også mod vores hovedstad, når de skal præsentere deres kollektioner. Vi guider til fire norske brands, som alle har et bæredygtigt afsæt og som du bør skrive dig bag øret.
Modeugen i København har udviklet sig fra at være en lokal affære til Skandinaviens modehovedstad, som – under normale omstændigheder – tiltrækker modefolk og indkøbere fra hele verden. Og selvom Covid-pandemien har tvunget modeugen ind i et nyt, digitalt format denne sæson, betyder det ikke, at den internationale bevågenhed og skandinaviske brandrepræsentation er blevet mindre. Tvært i mod. For når alt er digitalt, er der for alvor ingen grænser for, hvem der kan deltage.
Derfor er repræsentationen af skandinaviske brands også ekstra synlig på denne sæsons modeugekalender, hvor både Sverige og Norge smyger sig ind mellem de etablerede danske darlings. Her kigger vi nærmere på fire norske brands, som du bør holde øje med lige nu.