Home / Mode / Modeugen / ELLEs favoritter fra Copenhagen Fashion Week
Den københavnske modeuge er ved at være ved vejens ende. I dag er sidste modeuge-dag, og det giver anledning til at evaluere på de mange fine looks. ELLE-redaktionen har udvalgt deres catwalk-favoritter fra Copenhagen Fashion Week, og dem kan du se lige her!
Her ved vejens ende er det tid til at opsummere og evaluere lidt på Copenhagen Fashion Week 2016, og ELLE-redaktionen har, i den anledning, samlet deres absolutte favoritter fra catwalken til dig.
Især By Malene Birger, Mark Tan og Lovechild har overrasket og imponeret i(gen) år, og går derfor også igen i flere af ELLE-redaktionens favorit looks. Vi vil se tilbage på denne modeuge som en, der overraskede med nye tendenser og looks og en, som gav os lidt for mange nye emner til ønskelisten.
I galleriet kan du klikke dig igennem billeder og kommentarer til ELLE-redaktionens favorit looks for Copenhagen Fashion Week 2016.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Johanne Brostrøm, shoppingredaktør:Baum und Pferdgarten kan virkelig noget med farver, og dette var uden tvivl et af mine favorit shows. Jeg vil egentlig bare gerne eje alt fra kollektionen! Jeg har især forelsket mig i dette look med crispy blå skjortekjole og den maritime frakke med de quirky leopardærmer.
Johanne Brostrøm, shoppingredaktør:Christina Exsteen for By Malene Birger mestrer balancen mellem maskulin og feminin! De sarte blonder i halsen og den smukke pelskrave giver det perfekte modspil til de vige herrebukser og den korte cool jakke, som jeg bare må eje!
Josephine Aarkrogh, moderedaktør: Jeg vil have alt fra Baums kollektion! Jeg var især vild med sejler-referencerne og guldbrokaden som i dette look går op i en højere enhed.
Josephine Aarkrogh, moderedaktør: Jeg er vild med den måde Mark Tan leger med silhuetter, og disse bukser er øjeblikkeligt røget øverst på ønskelisten!
Laura Lawaetz, digitalredaktør:Baum und Pferdgarten. Elegant, feminint og cool og sexet på én gang. Love!
Laura Lawaetz, digitalredaktør:Elsker stylingen af dette Ganni sæt med den preppy skjorte under den feminine kjole. Den sporty langærmede bluse gør det mega cool og de lange støvler sætter prikken over i'et. Let's party!
Marie Louise Wedel Bruun, redaktør:Der har været flere gode A/W 2016-looks! Fælles for dem har været, at modige farvevalg, markante silhuetter og elegante detaljer er gået op i en højere enhed. For mig står især Freya Dalsjøs, Maikel Tawadros', Baum und Pferdgartens og (ikke mindst) Mark Kenly Domino Tans kollektioner klart. Her gik man fra med bankende hjerte og smil på læben. Mine to udvalgte darlings er dog disse: Freya Dalsjøs pelsstola, der er som at svøbe sig i et maleri, og Mark Tans suveræne buksesæt, hvor benenes trompet-effekt kommer af et påsat "skød" under knæet. Sådan vil jeg gerne se kvinder gå klædt i efteråret.
Mie Juel, stylingredaktør: Lovechild & Baum und Pferdgarten: Jeg har (åbenbart) noget med ud-i-et. Både Lovechilds sorte silke buksedragt med cut outs og Baums romantiske maxikjole, kunne jeg se mig selv i. Begge kan dresses op og ned afhængig af anledningen, og det eneste jeg skal tage stilling til, er accessories.