Modeugen

ELLE interviewer: Carin Wester om ‘Carin Wester SS16-pigen’

- 26/08/2015

ELLEs digitalredaktør, Laura Lawaetz, er netop kommet retur fra Stockholm Fashion Week. Et af de shows, der fangede Lauras øjne var Carin Westers SS16-kollektion. Læs Lauras interview med Carin Wester og få svar på, hvem 'The Carin Wester SS16-girl' er...

ELLEs digitalredaktør, Laura Lawaetz, og stylingredaktør, Mie Juel, er netop kommet retur fra dette års Stockholm Fashion Week. Den svenske modeuge bød på mange fine kollektioner, men én af dem, som de to ELLE-piger var særligt begejstret for, var Carin Westers SS16-show.

Se også: Stockholm Fashion Week: Laura og Mies modeuge-outfits

Laura fangede Carin Wester til en lille snak om den fine kollektion og hvem “Carin Wester SS16-pigen” egentlig er. Læs interviewet her:

Om Carin Wester SS16-pigen…

Hvordan vil du beskrive hendes stil? 

“Den typiske Carin Wester pige elsker at klæde sig lidt “boyish”, men for SS16-kollektionen skal hun fokusere på sin feminine side – den primære inspiration har nemlig været en ‘sailor-man’. Hun elsker at mikse de klassiske ‘sailor-pants’ lavet i kraftigt vinrødt stof sammen med en blød strik i en stærk rød og oversize ‘loafer mules’ i slangeskind”

Hvilken musik hører hun?

“I forbindelse med denne kollektion lytter hun til kærlighedsmusik med bløde trommer og smukke kvindestemmer”

Hvor fester hun?

“Til denne kollektion vil hun uden tvivl gå ombord på en stor cruiser og feste på Middelhavet”

Hvor rejser hun hen?

“Til den italienske kyst”.

… og hvad er hendes største drøm?

“At finde en skjult skat!”

Bliv klogere på Carin Wester SS16-pigen i galleriet, hvor vi har samlet de bedste billeder fra Carin Westers SS16-show fra Stockholm Fashion Week. 

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!