Det kan du opleve under A/W 2020-modeugen… Psst! Opdateres løbende
Af Katrine Kæmsgaard - 27/01/2020
Home / Mode / Modeugen / Det kan du opleve under A/W 2020-modeugen… Psst! Opdateres løbende
Den københavnske modeuge skydes for alvor i gang tirsdag den 28. januar 2020. Om lidt bliver byen forvandlet til ét stort modemekka, hvor de mest fashionable kvinder og mænd vrimler rundt fra show til show. Ugen byder dog på meget mere end bare shows, så her guider vi dig til den mest moderigtige uge.
Copenhagen Fashion Week slår atter dørene op tirsdag den 28. januar 2020, og det officielle startskud lyder kl. 9.00, hvor Carcel inviterer til præsentation.
Hele ugen er spækket med det ene fantastisk show efter det andet, og du kan se frem til et København, der emmer af mode.
Ofte er disse events markeret med et ’Invitation only’-skilt, og det kan virke lidt som en lukket verden for alle de modeinteresserede kvinder, der måtte kigge med fra Instagram.
Du behøver dog ikke længere scrolle op og ned i dit feed på Instagram for at få beskeden ’Du er helt ajour’; hop i stedet i dit vildeste outfit og bevæg ud i modeugen, for der er masser af åbne event, som du også kan komme med til.
Tjek galleriet herunder ud og find ud af, hvordan din modeuge skal se ud.
Foto: CPHFW x Boozt
CPHFW x Boozt Show
For fjerde sæson i træk åbner the Copenhagen Fashion Week x Boozt.com modeugen med et show, som giver en unik mulighed for alle, som har lyst til at opleve den københavnske modeuge. Showet fejrer både dansk og international mode med brands som Ganni, Baum und Pferdgarten, Saks Potts, Zadig Voltaire, Tommy Hilfiger og Filippa K. Showet er også proppet med musikalske indslag fra Turid, Andreas Odbjerg og Pernille Rosendahl.
Hvor: KB Hallen.
Hvornår: Mandag den 27. januar kl. 17.
Foto: Collect23
Collect23 pop-up
I samarbejde med Pura Utz holder Collect23 under den københavnske modeuge pop-up og udstilling. PÅ udstillingen vil der være repræsenteret et udvalg af Collect23s vintage items, smykker og accessories fra Pura Utz samt styles fra det nye tiltag, Collect23 Remade.
Hvor: Hotel Alexandra, HC Andersens Boulevard 8, 1553 København.
Hvornår: Fra onsdag den 29. januar 2020 til fredag den 31. januar 2020.
Foto: Privat
Beckmans College of Design Stockholm holder udstilling til CPHFW
De studerende fra Beckmans College of Design Stockholm besøger for første gang modeugen i København og præsenterer i den forbindelse deres udstilling 'Window Shopping'.
Læs mere her.
Hvor: Axel Arigato, Pilestræde 16, København.
Hvornår: Onsdag den 29. januar til torsdag den 30. januar 2020.
Foto: Diesel
Cocktailevent med ELLE og Dossier
Diesel inviterer i samarbejde med ELLE og Dossier alle interesserede til at fejre modeugen, og udgivelsen af ELLEs februarnummer og Dossier nr. 17. Der vil være smukke toner af Maria Barfod, lækre drinks og godt selskab, og derudover vil ELLEs og Dossiers moderedaktører udvælge deres favoritter blandt Diesels nye kollektion.
Læs mere om eventen og tilmeld dig her.
Hvor: Diesel, Østergade 12, 1100 København K.
Hvornår: Fredag den 31. januar 2020 kl. 16.00-18.00.
Foto: Kamo
Kamo x Paustian pop-up-shop
Det danske eyewear brand Kamo er aktuel med deres nye Spring/Summer 2020 kollektion ’Fantastic Woman’, som skildrer syv forskellige bad ass women. I forbindelse med Copenhagen Fashion Week åbner Kamo en pop-up-shop i samarbejde med Paustian, hvor du kan finde den helt rette solbrille til forårets solstråler.
Hvor: Paustian, Niels Hemmingsens Gade 24, 1153 København.
Hvornår: Åbner mandag den 27. januar 2020 og lukker igen den 4. februar 2020.
Foto: Holzweiler
Holzweiler pop-up
Under den københavnske modeuge afholder Holzweiler en bæredygtig pop-up og Ali Gallefoss Installation.
Hvor: Paustian, Niels Hemmingsens Gade 24, København.
Hvornår: Mandag den 27. januar 2020 til torsdag den 30. januar 2020 fra 10.00-18.00.
Foto: Ganni
Ganni 202020 Kiosk pop-up
Ganni laver vanen tro en pop-up-kiosk i forbindelse med den københavnske modeuge. Kiosken viser en række items fra deres unikke genbrugte styles, enestående udstillingsstykker og kunstværker.
Hvor: Tullinsgade 11, 1618 København.
Hvornår: Onsdag den 29. januar til lørdag den 1. februar 2020.
Foto: Stine Goya
House of Goya x AW20 CPHFW
Under den københavnske modeuge byder Stine Goya velkommen til House of Goya, der giver dig mulighed for at dykke ned i Goya-universet. Fra limited edition-items til et sneak peek på den nye sæson.
Hvor: Brigade, Vesterbrogade 75, 1620 København.
Hvornår: Tirsdag den 28. januar til onsdag den 29. januar 2020.