Hver dag i modeugen deler ELLEs redaktion unikke øjeblikke fra alt fra shows, præsentationer og events til sjove (og travle) øjeblikke, når redaktionen skal fra A til B – set gennem linsen af et Instax mini 41™-kamera, som er nemt og hyggeligt at have med på farten, når mindeværdige øjeblikke skal forenes.
Befinder du dig i København i disse dage, kan du næsten ikke have undgået at bemærke den trafik, som præger gader og stræder i disse dage. Det er naturligvis Københavns modeuge, som udspiller sig rundt omkring i hele byen.
Også ELLE-redaktionen forsøger i disse dage på bedste vis at nå rundt til alle de spændende events, som modeuge-programmet byder på – og ikke mindst på at forevige de sjove og spændende stunder, som deles under en sådan uge.
Under denne SS26-modeuge er redaktionen blevet udstyret med et (brugervenligt!) Instax mini 41™-kamera fra mærket Instax – som i øvrigt i år er officiel partner på Copenhagen Fashion Week SS26. Kameraet giver de fineste analoge billeder, som mandag, tirsdag, onsdag og torsdag i modeugen vil blive delt med ELLEs læsere her på ELLE.dk og på ELLE DKs Instagram.

Backstage til dansk-sydkoreanske Birrot, som havde valgt en lokation i rustikke lokaler på Papirøen. Her efter showet, hvor vi blandt andet fangede model Marianna Schrøder, der gik en stor del af showsne under modeugen.

Birrot-finalen – brandet introducerede i SS26-kollektionen nye farver, harems-lignende bukser og sporty, tech-styles.

Creative director Josephine Aarkrogh og redaktionschef Nikita Hoffmann Andersen nåede også forbi Tiffany & Co.-butikken på Amagertorv, hvor der blev prøvet (og drømt om) de smukkeste smykker. Til information, gik de begge ud tomhændede, men der blev snakket meget om besøget hele dagen.

Showbænkene var skiftet ud med senge til Nicklas Skovgaard-showet – både redaktionen og det rødglødende Instax mini 41™-kamera var yderst tilfredse med det bløde sæde.

Filippa K holdt en hyggelig rooftop-præsentation i Indre By, hvor blandt andre modellerne Mathilde Henning og Nina Marker præsenterede tøjet på fineste vis.

Instax mini 41™-kameraet har den perfekte størrelse, som passer lige ned i håndtasken.

I anledning af sit 10 års jubilæum var Cecilie Bahnsen vendt tilbage til den københavnske modeuge for en stund (hun plejer at vise under Paris modeuge, red.) – vi mødte hende efter showet, hvor det var en bevæget og rørt designer, der stillede op til de mange interesserede journalister.

Bahnsens show var en 'trip down memory lane', hvor designeren havde dykket ned i arkiverne og taget det bedste fra de seneste 10 år. Resultatet blev en poetisk og nostalgisk kollektion, som stod i skarp kontrast til de rustikke omgivelser ved Hangaren på Refshaleøen.

Videre til næste – og allersidste – show på programmet. Traditionen tro var det Rotate, der havde fået finalen, som blev afholdt i Tap 1.

En af gæsterne til showet var danske Mona Taugaard, der særligt gør karriere uden for de danske grænser – vi måtte selvfølgelig lige have et par billeder.

Vi fangede også Rotate-co-founders og creative directors Thora Valdimarsdottir og Jeanette Madsen efter showet – og smilet på deres læber siger alt.

Det var som altid et stjernespækket model-cast, der gik showt. Her er det blandt andet Monica Abel, Zoey Kamatari, Rebekka Eriksen og Sarah Dahl – og Caia Cosmetics-founder Bianca Ingrosso, som Rotate for nylig lancerede samarbejde med.

Junior fashion editor Viitus Saceanu og digital redaktør Emma-Sofie Kring Suner var yderst tilfredse (og en lille smule trætte) efter en veloverstået modeuge.