"Game day has arrived" lød det, da Boss præsenterede deres anden kollektion i samarbejde med Russell Athletic. Der var ikke sparet på noget da både cheerleadere, maskotter og et stort orkester spredte glæde og omtale i Milano.
Med bølgegang og cheer er der ikke nogen tvivl om, at her er tale om et modesow i den unikke kaliber. Faktisk er showet blev nævnt som et af de shows i verden, der er blevet talt mest om efterfølgende.
Læs også: Disse items kan ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, ikke undvære i sin kuffert
På grøntsværen, showets catwalk, kunne modeller som Gigi Hadid, Alpha Dia, Irina Shayk samt danske Julia Gruer og Josephine Lynderup opleves. Hele 60 looks fra Pre-Spring 22-kollektionen blev fremvist. Også den tyske topatlet, Alica Schmidt og TikTok-skaberen, Khaby Lame, var at spotte fra tribunerne.
ELLEs modeteam var selv til stede og oplevede både stemningen og de fine kreationer.
Om kollektionen siger ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh:
“Boss’ anden kollektion med Russell Athletic forener det bedste fra suiting og sportswear. Kontor og fritid mødes i farvede sweatshirts, cool blazere og velsiddende løbetight. Et look, der fungerer ligeså godt mandag på kontoret som søndag til brunch”.
Showet kunne livestreames på både Instagram, YouTube, TikTok og LinkedIn, hvilket har resulteret i den store omtale verden over.
Det sporten kan, er at bevæge verden – og det må Boss og Russell Athletic siges at have gjort med deres show, som ingen glemmer lige foreløbigt.
Hvis du kunne tænke dig at se billeder fra modeshowet i Milano, har vi i galleriet herunder samlet nogle af vores favorit looks.
Læs også: Denne Beckham-familietradition går vi glip af til årets Fashion Week i London