Populære OpéraSport fremviste et SS23-show under den københavnske modeuge, der understregede, at det danske brand er leveringsdygtigt i stilrent tøj til hverdagen, der både er praktisk og enkelt.
Journalist og model Ayşe Dudu Tepe anmelder OpéraSports show under den københavnske modeuge
Nå. Denne anmeldelse kan have enten to begyndelser og slutninger. Enten skal jeg følge mit hjerte, eller også skal jeg følge mit hoved. En diplomatisk person ville nok spørge mig, om jeg ikke kunne prøve at forene hoved og hjerte. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og vedkommende har ganske givet ret, fordi intet er, som det synes at være. Intet er enten eller. Godt eller skidt. Smukt eller grimt. Måske er det hele bare et eller andet. Og i det andet er der også et møde, jeg kan lære noget af.
Det er lidt ligesom, når jeg møder et menneske for første gang. Så har jeg desværre en tendens til at dømme dem efter deres omslag. Er det hensigtsmæssigt? Nej. Går jeg glip af noget? Helt sikkert. Er jeg nederen? Ganske givet, for ethvert menneske står i sin egen ret. Med sine egne drømme, tanker, fejl, mangler og glæder.
Så lad mig starte den egentlige anmeldelse sådan her: Ethvert menneske står i sin egen ret, således står også danske OpéraSport: I sin egen ret. Med sit eget udtryk. Narrativ. Visioner og publikum. Nogle ville måske placere deres stil under den famøse ’copencore’, andre ’skandinavisk minimalisme’. Jeg, at de er en god blanding. En blanding, som gør det virkelig godt inden for den præmis, de har sat.
Selv beskriver de deres brand, som er grundlagt af stylist og konsulent Stephanie Gundelach og design- og produktionsspecialist Awa Malina Stelter, som en art enhed, der adskiller sig masserne ved at producere efter devisen “kvalitet fremfor kvantitet”. Små sæsonbetonede drops frem for masseproduktion. Derudover vil de også gerne bidrage med relevans og bæredygtighed. Sidstnævnte kommer til udtryk i, at deres materialer er genbrugte tekstilfibre fra industriaffald såsom silke, kashmir, polyester og økologisk bomuld.
OpéraSport afholdt sit Copenhagen Fashion Week debut-show i Det Vestindiske Pakhus i indre København. Nærmere betegnet i Den Kongelige Afstøbningssamling. Jeg har aldrig sat mine ben her før, og jeg havde instinktivt lyst til at udforske stedet. Alas. Jeg placerer min lille numse på en træstol på førstesalen. Og her sidder jeg så og tænker mit og venter. Jeg kigger på de andre gæster, der ankommer. Mange kvinder. Unge som midaldrende. Det, der kendetegner dem alle, er, at det tøj, de har på kroppen, hovedsageligt er i de lyse toner.
Det er steamet og strøget. Det sidder til UG. Seriøst, jeg følte mig som en bums i det her crowd. En usynlig bums. Så heldigvis er der ingen, der kan poppe mig.
Nå. Nu bliver der stille. Selvom det larmer ustyrligt inde i mit hoved. De første looks, ud af SS23-kollektionens i alt 24, går roligt forbi mig. Jeg klappede i mine små hænder, fordi der var kropsdiversitet. I det hele taget var model-castet ganske diverst. Alt andet ville også være et red-flag.
Det ene stilrene look efter det andet stryger forbi mig. Farveskalaen er mestendels holdt inden for den lyse skala, dog er der også enkelte looks, der bryder med ensformigheden, såsom en en rød strikkjole med en art silkechiffon bindebluse eller cardigan. Derudover var der enkelte sorte quiltede nylonjakker som i deres udtryk og teknik minder om deres Chiara Bag. Deres denim looks talte også til mig. Jeg kunne sagtens se mig selv i et af de looks, måske bare stylet anderledes.
Overordnet set kan jeg sagtens se og forstå, hvorfor OpéraSport har fået den popularitet, de har. De er yderst bevidste om, hvad de vil.
De ytrer ikke noget ønske om at bestige Mount Fashion.
Tvært om, de ønsker at klæde kvinder, og meget få mænd, på i tøj, som er praktisk og enkelt og som kan bruges i forskellige anledninger. Til festen. Søndags-gåturen på Dyrehavsbakken. På arbejdspladsen. I kontorlandskabet.
I min optik er OpéraSport mere tøj end mode, og det er der vitterligt ingen skam i, for de fleste af os går i tøj størstedelen af tiden, og på den måde har de fat i den lange ende, også økonomisk, fordi de formår at tale et sprog, som kan forstås og er universelt. I al fald her i Skandinavien. Det har jeg ikke andet end respekt for, fordi selvom det kan lyde som den letteste kode at bryde, er det sværere, end man lige tror.
For nogle vil OpéraSport være leverpostej, for andre den gyldne hummus.
Stor møsser.
Se hele OpérasSports show her:
