Modeugen

Alberta Ferretti satser på chiffon

- 27/01/2010

Alberta Ferrettis S/S10 kollektion bød på sarte farver og let chiffon

Mange kvinder har for længst set lyset og fået øjnene op for Alberta Ferrettis flair for flotte, feminine kjoler til formel og festlig brug (eller bare til feel good foran spejlet i prøverummet og forelskelse på siderne i magasinerne).

Der var da heller ingen tvivl om designerens talent denne sæson, da hun i Milano lod den ene chiffonkjole efter den anden glide på podiet, hvor S/S10 kollektionen blev fremvist.

I London havde Burberry denne sæson sat sin lid til den korte trench coat og de mange draperinger, men længere sydpå, i romantiske Italien, havde Ferretti satset hele puljen de romantiske rober i chiffon.

Farverne var sarte, hattene med store skygger og detaljerne gjort i blomster og pailletbesætninger.

Og mens sløjfer på skoene understøttede det ultrafeminine udtryk, fik den romantiske stemning lidt rå kant af netkjoler og mørke taljebælter i læder.