Den stockholmske modeuge vendte i denne uge tilbage i et irl-format, med et par få shows, men mange showroombesøg og digitale præsentationer.
Udover alt den lækre og inspirerende skandinaviske streetstyle mode, fulgte vi selvfølgelig også spændt med for at se designernes nye påfund og overraskelser på catwalken.
ELLE har samlet 7 højdepunkter fra den svenske modeuge.
Lazoschmidl Ugens muligvis største overraskelse må være Lazoschmidl. Non-binær-brandet, der bedst kan kendetegnes for deres cut-out undertøj, strik veste og farverige, glitrende party-styles, kategoriseret under herretøjsmode, overraskede med deres første dametøjslinje i samarbejde med Ana Hernández. Alt var legesygt, grafisk, i skinnende materialer, meget kendetegnet brandets dna og vi var vilde med det.
Ida Sjöstedt Hvis du aldrig har fantaseret om en brudekjole eller dit drømmebryllup, så er der stor chance for, at du kommer til det nu. Ida Sjöstedt præsenterede en drømmekollektion af eventyrlige, feminine og romantiske styles. Gennemsigtige og bløde materialer, råhvide og sarte farver kombineret med broderi, flæser og blonder – en ægte sommerdrøm.