Modeugen

4 ting, du skal vide om OpéraSports AW23-kollektion

- 01/02/2023

Stephanie Gundelach og Awa Malina Stelter viste onsdag OpéraSPORTs AW23-kollektion ved Copenhagen Fashion Week. Her er 4 ting, du skal vide.

1. Farvepaletten

Spørger du Stephanie Gundelach og Awa Malina Stelter, skal din farvepalette i efteråret rumme et par overraskende splash af neongrønt (tænk tennisbold) og lilla.

Sidstnævnte f.eks på din silketynde skjorte tilsat et magisk mønster a la heste i eventyrland.

Showets gennemsigtige sorte nylonstrømper gav de “hårde” farver et blødt modspil og var yndigt stylet i åbne stiletter.

Foto: Imaxtree

2. Denim

Ikke at det er nogen overraskelse, men AW23-kollektionen fra OpéraSPORT bød selvfølgelig også på denim. Hold særligt øje med pencilskirtet med det futuristiske logo på baglommerne – ved showet stylet med højtskaftede, spidser støvler.

Foto: Imaxtree

3. Young og på vej i byen

OpéraSPORT-køberen er ung. Og måske blev hun også en smule yngre med AW23-showet. Y2K-referencer, bar hud og similisten taler til et særligt segment. Og dét segment er nok på vej til dinner and drinks. De ultrarynkede kjoler og nederdele i sort og råhvid gav dog kollektionen et modent og luksuriøst tvist.

Foto: Imaxtree

4. Pandebåndet er tilbage

Mens cowboy-hatten, som vi f.eks. så på Mathilde Gøhler, måske mest er “for the show”, er pandebåndet, som flere af OpéraSPORTs modeller sportede, klart en trendy detalje, der er kommet for at blive. Find glattejernet frem skrab dit hår tilbage med pandebåndet for et cute 00’er-look.

Foto: Imaxtree

Se hele OpéraSPORTs AW23-show nedenfor.

Læs ogå

Tirsdagens bedste streetstyle fra Københavns modeuge