Mode

Modeshowet, du skal se, hvis du drømmer om den perfekte brudekjole

- 06/07/2017

Romantikken blomstrede i fuldt flor til Rodartes Spring/Summer Couture 2018 show i Paris, hvor alfe-agtige blomsterpiger svævede ned af grusstier i kjoler, der fik vores #WeddingDressGoals til at peake.

Indstil søgningen! Vi har fundet den perfekte brudekjole, eller faktisk indtil flere. Til Rodartes første couture-show i Paris, der var en romatisk drøm af blomster, florlet silkeorganza og udsøgte perleapplikationer, svævede alfe-lignende modeller ned af de grus-belagte stier i et gammelt munkekloster fra 16-tallet iført kjoler, der fik vores drømme om den ultimative brudekjole til at nå nye højder. 

Chefdesignerne bag Rodarte, Kate og Laura Malleavy, havde skabt de mest magiske rammer for Spring/Summer 2018-showet, og tranformeret den idylliske klosterhave til en have, der næsten virkede fortryllet, med et overflødighedshorn af blomster langs de snørklede havestier. Og de organiske og botaniske referencer forplantede sig også på de uskyldigt elegante og næsten alfe-agtigt betagende modeller (inklusiv danske Lullu Leika), der fremviste couture-kollektionen.

Mange af modellerne bar nemlig store buketter med lijlekonvaller og brudeslør (klassiske bryllupsblomster, red.) og de mest fascinerende, pompøse blomsterkranse over det naturligt bølgede, løse hår. Blomsterne forgrenede sig også på selve kjolerne, med håndbroderede blomsterapplikationer, der gav de gennemsigtige og lette materialer en naturlig uskyldighed, og får alle hidtidige drømme om en ultimativ brugekjole til at fordufte som dug på et rosenblad i sammenligning. 

Well done, Rodarte! 

Se med i galleriet, hvor vi har samlet de fineste (brude)kjoler fra Rodartes SS18 Couture show. Psst…! Vi har også indsat de finste blomsterkranse far showet sidst i galleriet.