Mode

Modeikon kan ikke få en Valentino-kjole

- 15/07/2012

Chloë Sevigny er kendt for sin gode stil, men det får ikke Valentino til at sende hende tøj.

Den 37-årige skuespillerinde, designer og tidligere model Chloë Sevigny har flere gange været udråbt som et modeikon.

Men det betyder dog ikke, at hun kan få alle de designerkjoler, hun peger på. Det fortæller hun i et stort interview i OUT Magazine, hvor hun også pryder forsiden.

– Er jeg ikke én af de mest søgte personer på Style.com? Hvor svært er det at få en ‘fucking’ kjole fra Valentino?, spørger hun med et stort smil på læberne i interviewet.

Fik kun 2 ud af 20 kjoler
Selvom hun ofte optræder i modemagasiner, og rigtig mange kvinder sikkert gerne vil eje hendes garderobe, så har hun helt konkret oplevet, at hun bestemt ikke rangerer højt i modeverdenens fødekæde.

Da hun skulle bruge en kjole til den britiske premiere på Hit & Miss, havde hun udvalgt 20 kjoler, som hun overvejede at tage på og ville have sendt. Men hun modtog kun to af kjolerne fra designerne.

Chloë Sevigny begyndte sin karriere som model i 1990’erne, hvor hun blev udnævnt som ‘it-girl’ og som en af de mest trendsættende modeller på det tidspunkt. Hun debuterede som skuespiller i filmen Kids fra 1995, og siden har hun medvirket i mange film i årenes løb, bl.a. Lars von Triers Dogville i 2003.

Hun har desuden designet en række tøjkollektioner.

Chefdesigneren for Chloé henter bl.a. inspiration fra Chloë Sevigny. Læs mere om den dygtige designers tanker på Elle.dk

Chloë Sevigny har den, og Kate Moss har den. Enhver ‘it-girl’ med respekt for sig selv har denne Chanel-taske. Læs mere om den på Elle.dk