Mode

Michael Kors går forrest i kampen mod sult

- 20/10/2014

Michael Kors donerer 100 måltider til sultende børn for hver person, der uploader et billede iført hans Watch Hunger Stop t-shirt med #WatchHungerStop

I anledningen af World Food Day d. 16. oktober 2014 annoncerede Michael Kors, at han vil donere 100 måltider til sultende børn pr. person, som poster et billede iført hans Watch Hunger Stop t-shirt på de sociale medier med hashtagget #WatchHungerStop.

I 2013 introducerede Michael Kors Watch Hunger Stop, hvor han gik sammen med The United Nations World Food Programme (WFP), der er en organisation, hvis formål er at give skolebørn ét fast dagligt måltid. I 2013 hjalp WFP mere end 80 millioner mennesker i 75 lande.

Se også: Støt miljøet med den nye Kenzo-sweat

Skuespilleren Halle Berry er en del af Michael Kors’ projekt, og sidste år besøgte hun en skole i Nicaragua, hvor hun kom helt tæt på organisationen og den hjælp, de gav børnene i landsbyen.

Michael Kors har lavet en mindre film fra turen med Halle Berry, hvori hun blandt andet understreger vigtigheden i at italesætte problemet:

“Hvis blot alle ydede deres lille del, kunne vi uden tvivl stoppe den her epidimi. Så det handler om, at fortælle om problemet og få alle til at yde deres lille del. Og hvis jeg kan inspirere folk til at gøre deres lille del, så er det en meget stor ting for mig”.

Hele filmen kan ses her:

Ved at give børnene et dagligt måltid i skolen, forsøger WFP at værne om noget af det vigtigste i forhold til at bryde den onde cirkel af fattigdom; at børnene kommer i skole og får en uddannelse.
Når børnene kan få mad i skolen, opmuntrer det forældrene til at sende deres børn afsted hver morgen istedet for at lade dem arbejde derhjemme.

Læs også: Se hele Alexander Wang x H&M kollektionen her

Watch Hunger Stop t-shirten kan hentes gratis i alle Michael Kors butikker indtil slutningen af oktober, og Michael Kors håber meget, at folk vil tage del i intiativet og hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring problemet.

Du kan også støtte Michael Kors og WFP ved at købe et Michael Kors limited-edition ur fra serien 100 Series Watch, der er specielt designet til støtte af WPF.

Smukke Halle Berry blev for nyligt spottet i både Watch Hunger Stop t-shirten og uret, hvor uret var i den smukke rose-gold version med blå urskive. Bedre (og smukkere!) ambassadør for de to produkter findes vist næppe…

 

Foto: Startraks Photo

Se også: Alle stjernene i Michael Kors’ kjoler til Golden Heart Award

Når man søger på Instagram under hashtagget #WatchHungerStop findes der allerede mere end 18.000 opslag; en tendens, der tyder på at rigtig mange har taget Michael Kors’ opfordring til sig og italesat problemstillingen. Så det tegner allerede rigtig godt for dette gode initiativ!

Vi har samlet Michael Kors’ 100 Series Watches i galleriet nedenfor, og du kan finde dem online her.

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!