I morgen kan du købe matthew willamsons kollektion i H&M
Fra imorgen d.23 april, kan du købe Matthew Williamsons kollektion i H&M. Du kan også købe hans kolletion på H&M shoppen på nettet.
Matthew Williamsons styles emmer af sommer, sol, badeferie og drinks på lækre resorts rundt om i verden, og det er skam helt bevidst, siger designeren, hvis tøj er en blanding af Ibiza-boheme og London-rockchick.
– Jeg kan bedst lide at se mine kollektioner om sommeren, det er ligesom mit område, fortæller den britiske designer
Eksklusiv kollektion
Tidligere har H&M haft andre prominente gæstedesignere – blandt andre Karl Lagerfeld, Stella McCartney og senest japanske Comme des Garcons. Williamsons design for H&M er som noget nyt delt op i to kollektioner – en eksklusiv kollektion, der kommer i få udvalgte butikker, og en sommerkollektion, der for første gang sælges i alle butikkerne over hele verden. Her finder du en næsten komplet garderobe til sommerferien – fra badetøj til aftenkjoler.
Også for herrer
Williamson har også designet en herrekollektion (hvilket er hans første nogensinde) med farvestrålende sommertøj og prints. Den eksklusive kollektion har et højere prisniveau, end vi normalt kender fra H&M, men til gengæld er der også kælet for materialer og detaljer. Luksuskollektionen er ude 23. april. Sommerkollektionen er i alle butikker fra 14. maj.