Mode

Marc Jacobs show i New York

- 21/09/2009

Marc Jacobs show bliver af mange anset som ét af de vigtigste show under modeugen i New York.

Marc Jacobs har en fantastisk evne til at forny sig selv, og i mandags beviste han i høj grad sin berettigelse på modeverdenens stjernehimmel – selvfølgelig overværet af blandt andre Madonna og Lady Gaga.

Marc Jacobs’ S/S 2010-kollektion var i modsætning til sidste sæsons neonfarver præget af pastelfarver, med douce rosa, lyseblå, sand og grå som bærende elementer. Udtrykket er stærkt, men feminint – med flæser, gennemsigtige sarte stoffer, rynkede applikationer, lange frakker og mønstre som gennemhullede harlekintern der gjorde de fine farver mindre ærbare.

 

Se også billeder fra Alexander Wang’s show.
Læs også ELLEs interview med Marc Jacobs.