Marc Jacobs forlader sin stol på Louis Vuitton efter at have designet dér i 16 år
Marc Jacobs har været chefdesigner for franske Louis Vuitton i 16 år, men efter sit show onsdag formiddag under Paris Fashion Week for brandet, er det nu offentliggjort, at han forlader sin chefstol hos Louis Vuitton.
Marc Jacobs har valgt at opsige sin stilling hos Louis Vuitton, da han ønsker at kaste al sin energi i sine egne labels, Marc Jacobs og Marc by Marc Jacobs.
De to labels under Jacobs’ eget navn er ejet af samme selskab som Louis Vuitton, nemlig LVMH, og selskabet er, ifølge Vogue.co.uk, meget tilfredse med, at Marc Jacobs fremadrettet vil fokusere al sin energi på at vækste sin anden virksomhed, da Marc Jacobs netop står til at skulle børsnoteres.
Man har endnu ikke offentliggjort, hvem der skal overtage roret på Louis Vuitton, men mange bud går på Nicolas Ghesquière, som tidligere var kreativ direktør hos Balenciaga.