Nu behøver du kun 7 ting ...
En ægte parisienne har skabet fyldt med gode klassikere, og hvem vil ikke gerne kopiere hende?
Nu er der hjælp at hente fra Louis Vuitton, som lancerer en minikollektion bestående af syv ikoniske styles, der vil klæde alle kvinder og deres klædeskabe.
Fra den klassiske trenchcoat (med det velkendte Stephen Sprouse-leopardprint som for) til de perfekte læderbukser (med stretch) over velsiddende jeans i den smukkeste mørkeblå nuance – vi vil gerne have det hele, og heldigvis er der god tid til at spare op; kollektionen er nemlig ikke sæsonbaseret, men vil indgå fast i butikkerne.
Sande klassikere holder nemlig hele livet.
Psst … ser illustrationens streg bekendt ud, er det, fordi det er blogger Garance Dorés (sikkert meget velplejede) pariserhånd, der står bag. Voila.