Mode

Louboutin lancerer 31 neglelakker

- 01/08/2014

Christian Louboutin, manden bag skoene med de røde såler som de fleste kvinder drømmer om at sætte fødderne i, udvider med en kollektion af neglelakker …

Måske ved du det ikke, men de ikoniske røde såler under alle Louboutins sko er faktisk inspirereret af rød neglelak. Og nu giver han neglene tilbage, hvad skoene tog fra dem for mange år siden, som han selv formulerer det. Nemlig med en serie af neglelakker.

Se også: Louboutin vinder retsagen om de røde såler

De i alt 31 lakker kommer i tre forskellige nuancer: 10 poppede, 10 sorte og 10 nudes, nåhja og så selvfølgelig 1 rød!

Alle lakkerne kommer i den smukkeste embalage, der omfavner Louboutins stil, med sin 20,5 cm lange hætte – samme længde som den højeste hæl Louboutin har fremstillet.

Se også: Her er MACs nye neglelakker

Neglelakkerne er alle opkaldt efter Christian Louboutins sko, så det er nu muligt at pensle både Escatin og Very Privé på dine negle. Den røde farve, som nok må være den, der forventes at blive den mest populære, har navnet Rouge Louboutin og rammer den Københavnske butik d. 4. august, de resterende farver lander i starten af september …

I videoen herunder kan du se, hvordan den føromtalte rekordhøje Ballerina sko blev til. En imponerende process og et håndværk, der er lige dele fascinerende og inspirerende – Se selv:

Pssst! I ELLEs september-nummer, der udkommer d. 4. august kan du læse meget mere om Louboutins lakker …