Solbrillemærket Linda Farrow er klar med en ny S/S 17-kampagne, der har fire af verdens største bloggere og it-girls i front, som hver har designet en solbrille i den nye kollektion. Vi har mødt en af de cool piger, den 28-årige Negin Mirsalehi, som lever af at dokumentere sine rejser på Instagram overfor sine mere end 3,7 millioner følgere...
I front for solbrillemærket Linda Farrow S/S 2017 er fire af verdens største it-girls og bloggere, som samlet set har mere end 6,8 millioner følgere på Instagram.
De fire cool piger er den hollandske it-girl og blogger Negin Mirsalehi, den australske blogger Nicole Warne, model og it-girl Elena Perminova fra Rusland og det kinesiske stilikon Leaf Greener. De fire it-girls har alle designet en solbrille i den nye Linda Farrow S7S 2017-kollektion, og vi er vilde med resultatet.
Vi har taget en snak med den 28-årige blogger Negin Mirsalehi, som hver dag dokumenterer sine rejser på Instagram for intet mindre end 3,7 millioner følgere, hvor hun deler ud af sine bedste rejsetips til lande over hele verden samtidig med, at hun står bag den populære hårproduktlinje ‘Gisou’, som er både sulfat- og parabenefri og allerede har opnået stor efterspørgsel blandt kvinder verden over.
Mød den cool og smukke rejseblogger og it-girl her.
Hvorfor har du teamet op med Linda Farrow?
Jeg har altid været stor fan af Linda Farrow, og jeg har altid gået med deres solbriller, og derfor var det mere end naturligt for mig at samarbejde med brandet. Linda Farrows kollektioner og samarbejder er altid unikke og helt specielle.
Kan du fortælle lidt om de solbriller, du har designet til den nye Linda Farrow kollektion?
De solbriller, jeg har designet, er meget vintage-inspirerede, som jo er trend, der er meget oppe lige nu – lige fra moden til interiør og kunst. Og de gennemsigtige linser omfavner netop den trend.
Din hjemmeside fortæller om alle dine rejser – bliver du inspireret stilmæssigt af den by, du befinder dig i?Jeg synes, at det er sjovt at blive inspireret af nye lande og lade min stil blive inspireret af de steder, jeg besøger. Da jeg for nyligt var i Paris, lagde jeg derfor også straks mærke til, at jeg begyndte at klæde mig mere som de parisiske kvinder – når jeg rejser, bliver jeg også udfordret til at ændre og forny min stil, og det ser jeg kun som et plus! Hvilke rejsedestinaiton har du fået mest opmærksom omkring?
Jeg modtog vildt mange positive kommentarer, da jeg for nyligt rejste til Peru og særligt mit besøg til Machu Picchu var mange interesserede i. Men det var simpelthen også sådan en fantastisk og magisk oplevelse, og jeg er så glad for, at jeg kan dele og inspirere mine følgere med mine rejseoplevelser via de sociale medier. What is your favourite mode of transport? Til fods. Jeg elsker at gå, for det er uden tvivl den bedste måde at udforske nye steder på. Er der noget, som du aldrig rejser uden?Uden tvivl mine solbriller – af flere grunde: det er min yndlings accessorie, det skygger for mørke rander under øjnene og så ved man aldrig, om man ender et sted, hvor solen skinner. Dit hår får altid særligt meget opmærksomhed på dine billeder. Hvad er hemmeligheden bag de skinnende lokker? ‘Gisou Honey Infused Hair Oil’ fra min egen linje af hårprodukter gør, at mit hår holder sig sundt, selvom jeg rejser meget og bruger rigtig mange stylingprodukter. Hvordan vil du beskrive dit personlige look – og er der nogensinde nogen, som har beskrevet dit personlige look perfekt? Afslappet, feminin, vintage og cool. Og sådan beskriver de fleste også min stil – så det passer nok meget godt. I galleriet kan du se de fire bloggere i front for Linda Farrow S/S 2017 og samtidig se de fine solbriller, som pigerne har designet til kollektionen.