Modemekkaet på Strøget i København siger velkommen til en masse, lækre, nye brands her i efteråret.
Companys Original på Strøget i København genåbnede i foråret butikken, som efter at have huseret på adressen siden 1985, gennemgik en kæmpe-mæssig ombygning og nu kun rummer tøj til kvinder.
Nu bliver der endnu flere gode grunde til at shoppe i den to etager store butik, da masser af nye, cool mærker netop er ved at gøre deres indtog.
Fra AW12 vil følgende nye mærker være repræsenteret: Church, Hudson, No. 21, IRO, Pierre Balmain, Carven, Joomi Lim, The Last Conspiricy, Zadig & Voltaire, Stella McCartney underwear, Servane Gaxotte og Semi Courture.
Vi glæder os til at boltre os i IROs cool design, Pierre Balmains lidt mere budgetvenlige underlinie og ikke mindst rå minimalisme fra Zadig & Voltaire.