Arrangementet finder sted i Aller-huset på Havneholmen, og vi har spækket programmet med inspirerende kvinder, som alle er førende eksperter indenfor deres område.
Igen i år inviterer vi indenfor til en aften, hvor kvinder, trends og tendenser er i højsædet.
Arrangementet finder sted i Aller-huset på Havneholmen, og vi har spækket programmet med inspirerende kvinder, som alle er førende eksperter indenfor deres område.
Det er gratis – men bindende – at tilmelde sig eventet, som finder sted d. 21. februar!
Alle deltagere går hjem med en gratis goodiebag.
Aftenens program:
17:00-17:30 Ankomst
17:30-19:00 Foredrag med ELLEs moderedaktion, Anette Kristine Poulsen, Mai Manniche og Andrea Elisabeth Rudolph.
19:00 – 20:00 Tapas og underholdningen ved ‘Panamah‘.
Panamah
Panamah består af den elektroniske DJ og producer Anders Christensen, guitaristen Peter Lützen samt sangerinden Amalie Stender. Bandets seneste single “DJ Blues” var et af 2012s største danske hits og har ligget nr. 2 på airplaycharten og #1 på både iTunes og TDC Play, og de kommer med en ny single d. 4. februar, som hedder ‘Børn Af Natten’.
Se en video med bandet her.
ELLEs moderedaktion
Moderedaktionens oplæg bliver om sæsonens stærkeste trends og vigtigste tendenser. Og hvad du skal investere i denne sæson for at gøre din garderobe klar til et moderigtigt forår.
“Hvad dikterer modebilledet netop nu? Hvad er must-have og hvad er no-go, hvis du skal gå sommeren chikt imøde? Og hvad holder ind i efteråret?”
Anette Kristine Poulsen
Som blogger og skribent bruger Anette Kristine det meste af sin tid på skønhedstendenser, som hun folder ud i Børsen, ELLE, på Go’morgen Danmark og bloggen Beautyspace.dk. Desuden sidder hun med ved jurybordet i Danish Beauty Award og er forfatteraktuel med bogen ‘Slip rynkehysteriet – flot hud uden hokus pokus’.
Mai Manniche
Smykkedesigneren vil i sit oplæg fortælle om smykketrends og tendenser, samt hvordan du finder det helt rette smykke i forhold til din stil, din ansigtsform og dit arbejde. Tænk på, hvor lang tid vi kvinder bruger i prøverummet, når vi shopper tøj, og hvor lidt tid vi bruger hos guldsmeden.
Hvor tøjtrends forgår, består smykker – og bærer endvidere ofte på en kærlighedshistorie, da vi ofte har ønsket os eller fået smykkerne i forbindelse med en særlig begivenhed.
Andrea Elisabeth Rudolph
Hvorfor skaber man en virksomhed med ambitionen om at gøre en forskel? Hvor bæredygtighed og økologi ligger dybt i virksomhedens DNA? Grundlægger af Rudolph Care, Andrea Elisabeth Rudolph, tager dig med på sin kompromisløse rejse.
På aftenen vil der blandt andet være smagsprøver fra A Xoco by Anton Berg.
Aftenens gæster vil også som de første kunne se den nye Audi A3 Sportback, som afsløres og altså får sin Danmarks-premiere på denne aften.
Oplev et eksklusivt preview på den nye Audi A3 Sportback, som er tredje generation af den succesfulde model fra Audi. Bilen er spækket med innovative funktioner, designet er strammet op og den nye Audi A3 Sportback fremstår nu mere sportslig og dynamisk end nogensinde før. Bilen er blevet lettere, brændstofforbrug er blevet reduceret med ca. 10 procent ved blandet kørsel og den bidrager således til et mere bæredygtigt miljø. Bilen er spækket med udstyr, men skulle du have behov for mere, er en komplet bilsterioløsning fra B&O bare én af mange muligheder.
Den nye Audi A3 Sportback fejrer først sin debut i Danmark i uge 10, men kan eksklusivt opleves ved arrangementet.