Blogger og stylist Pernille Teisbæk er vært for TV3's nye program 'Trendsætterne', der skal forsøge at finde Danmarks næste designtalent. Kom med Pernille Teisbæk behind-the-scenes til optagelserne af programmet her...
I samarbejde med Trendsales præsenterer TV3 et nyt tv-program om mode og design, der rammer tv-skærmene til efteråret 2015.
Det er stilikon, blogger og stylist Pernille Teisbæk, der skal være vært på den nye programserie, som har fået navnet ”Trendsætterne”.
Se også: Céline åbner ny butik i København
Programmets mission er at finde Danmarks næste designtalent, og i programmerne skal syv designerspirer, ud fra motto “Recreate fashion”, dyste i forskellige designdiscipliner, hvor second-hand tøj vil blive redesignet til nye, unikke outfits.
Kom med værten Pernille Teisbæk behind-the-scenes til programmet og få et lille sneak peak på, hvad du kan forvente af det nye program:
Programmet ‘Trendsætterne’ kan ses torsdag den 22. oktober 2015 kl. 20.00 på TV3.