Celebrity style

Dua Lipa: “Da jeg underskrev min pladekontrakt i 2014, var det første, jeg gjorde, at købe denne taske”

- 24/03/2025

En af tidens hotteste sangerinder er netop offentliggjort som ansigt for det store, berømte modehus – vi kom med bag om kampagnevideoen i form af eksklusive backstage-billeder.

Er der en celebrity, som vi savler over hver evig eneste gang, hun eksponerer sig selv for kameraets blitz, er det den engelsk-albanske sangerinde Dua Lipa. Og er der én ting, som er lige en tand mere hot end paparazziernes billeder af hende, så må det være eksklusive backstage-billeder af sangerinden ..

Det franske modehus Chanel offenliggjorde tilbage i januar deres kampagne for mærkets ikoniske Chanel 25-taske med Dua Lipa som ansigt herfor, og i dag kunne modehuset overraske med endnu et ansigt for kampagnen, nemlig den sydkoreanske sangerinde Jennie. Begge sanderinder er efterhånden – ligesom flere andre sangerinder, skuespillere mv. – blevet en mindst lige så integreret del af modebranchen som af musikbranchen.

Det er langt fra første gang, at Dua Lipa associeres med et af de store, internationale modehuse, men hendes plads hos netop Chanel er bestemt et af de både mere uventede men også geniale.

Dua Lipa er kendt for sin afslappede stil med blandt andet stærke referencer til hip-hop-universet, og derfor var det bestemt heller ikke første gæt at se hende som kampagnemodel for det tidløse og klassiske modehus.

Med det sagt, giver matchet med Chanel dog begge parter et forfriskende pust – for hvor Chanels tidligere kampagneansigter har talt skuespillerinden Margot Robbie og modellen Kaia Gerber, er Dua Lipa bestemt et mere edgy valg, der tilfører kant og coolness til modehuset.

Omvendt var der også stor begejstring, da Dua Lipa for nylig viste sig til Chanels Spring Haute Couture 2025-show i Grand Palais i Paris, stylet i blandt andet et af modehusets ikoniske boucle-sæt, Chanel 25-tasken og sløjfe i håret, hvilket gav hende et mere elegant og feminint look, end hvad vi er vant til at se hende i.

Det er dog langt fra Dua Lipas første møde med modehuset. “Da jeg underskrev min pladekontrakt i 2014, var den første ting, jeg gjorde, at gå i Chanel og købe en ‘Boy bag’. Jeg var helt vild med den. Den var mit favorit item, og der var noget helt særligt ved at gøre sådan noget for sig selv. At være ansigt for Chanel 25-tasken føles derfor som et full circle-øjeblik for mig,” forklarer hun.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by DUA LIPA (@dualipa)

Samarbejdet med Chanel er ind til videre resulteret i en kampagnefilm, som er produceret af Gordon von Steiner, hvor man følger Dua Lipa på en af hendes travle arbejdsdage i New York, og her spiller Chanel 25-tasken, der er kendt for sin rummelighed og sine utallige lommer, en vigtig rolle for hende, så hun kan have alt med på farten.

Det er netop filmens “on-the-go energy”, der virkelig har tiltalt skuespillerinden, som har udtalt, at dette energiniveau resonerer godt med hendes travle liv. Men hvad er det egentlig Dua Lipa har med sig i sin taske? Det får vi selvfølgelig også svar på:

“Det er den perfekte taske for personer som mig, der altid er på farten og bærer rundt på alt – særligt fordi den har alle de her lommer til alle mine favoritting. Der er plads til mine bøger, et rum til mine solbriller, måske en notesbog eller to og sågar plads til mine krystaller,” fortæller hun i forbindelse med offentliggørelsen.

 

 

Herunder kan du komme med bagom kampagneskydningen i en række backstage-billeder, der utvivlsomt kunne lige, at sangerinden selv har været bag kameraet på nogle af billederne.

Foto: Chanel
Foto: Chanel
Foto: Chanel
Foto: Chanel
Foto: Chanel
Foto: Chanel
Foto: Chanel
Foto: Chanel
Læs ogå

Sarah Jessica Parker: “Dette outfit fra de tidlige Sex and the City-afsnit har været definerende for mig”