Mode

Køb tøj direkte fra catwalken

- 05/10/2011

Marni har som de første nogensinde taget et helt nyt initiativ ...

Nu kan du, for første gang, købe tøj direkte fra catwalken i Milano.

Fra i går og til den 16. oktober 2011 giver Marni dig muligheden for at købe deres 10 signifikante looks fra deres nye SS12-kollektion.

Tøjet er til salg på Marnis hjemmeside www.marni.com, og er et initiativ fra Marnis side, dedikeret til deres mest loyale kunder, for at give dem muligheden for at købe deres mest eftertragtede styles, med det samme.

De udvalgte looks er nr. 2, 6, 9, 13, 15, 21, 28, 35, 38 og 40 fra catwalken (se dem i galleriet nedenfor).
Hvis du kunne tænke dig at købe noget fra kollektionen, kan du forvente levering senest den 31. marts 2012.
Og ja, Marni sender også til Danmark!

Hos ELLE synes vi, at det er en fed mulighed, at man nu ikke skal vente et halvt år inden man kan shoppe de forskellige looks fra catwalken.
Dog kan det være, at diverse bankrådgivere landet over ikke er enige med os…?