Du har med garanti set den rundt omkring i gadebilledet, og nu får tasken en festlige makeover.
Selvom Jonathan Anderson ikke længere er at spore som creative director hos det spanske modehus Loewe, sker der selvfølgelig stadig masser af spændende ting hos brandet, der med netop Anderson har haft en upåklagelig storhedstid de sidste mange år.
Seneste kunne brandet fejre 10-års fødselsdag for husets darling, og måske det item fra Loewe, som de fleste kender mærket for; Puzzle bag’en.
Da Anderson tog over på modehuset i september 2013, havde Loewe ikke skabt en ny taske-model siden 1980’erne, og der var godt brug for én, som kunne støve brandet af, hvorfor den irske designer også overtog modehuset med store forventninger. Og dem indfriede han hurtigt til UG. For blot året senere i 2014 præsenterede han sin første kollektion, som skulle vise sig at blive definerende for ham som designer. Det var nemlig her, Puzzle Bag’en var at spore for første gang i form af en duffel bag-udgave i Mens SS15-kollektionen og senere i Womens SS15-kollektionen. Sidenhen har tasken gennemgået flere, småjusterende operationer og har udviklet sig til den model, vi kender i dag med top-håndtag og crossbody-rem.

Da Puzzle bag'en så dagens lys, var det i form af en duffel bag-udgave under Mens SS15-kollektion

Første gang Puzzle Bag'en var på catwalken i Womens SS15-kollektionen
Tasken, der håndlaves i Madrid, og som er kendt for sit origami-lignende struktur, er i dag ikke blot en forankret del af modehuset, den er også blevet en forankret del af gadebilledet i både ind- og udland hos både mænd og kvinder – og i dag anses den (trods sin relativt korte levetid) som et ikon blandt andre tasker såsom Fendis Baguette-taske, Hermés Birkin-taske, Balenciagas City-taske og Diors Saddle-taske.
Derfor er 10-års jubilæet for tasken heller ikke gået ufejret hen. I anledning heraf har Loewe nemlig lanceret 20 limited edition udgaver af deres Puzzle bag, hvoraf 19 af dem er reproduktioner af arkiv styles fra tidligere kollektioner, mens én af dem er en spritny udgave, som ikke tidligere har været set – nemlig den læder-pailletbesatte Puzzle-bag. Derudover er også en kollektion af Puzz-bag charms en del af fejringslanceringen.
Taskerne kan fås fra torsdag 29. maj i udvalgte butikker og på Loewes hjemmeside.

Den pailletbesatte Puzzle-bag