Det startede med Rihanna, og nu er Kim Kardashian også hoppet med på vognen. Se hvilken hårfarve de to stjerner begge har fremvist denne uge.
Det er ikke mere end et par dage siden, at den verdensberømte sanger Rihanna tog hul på en ny håræra, da hun til en middag for nylig blev spottet i en ny tone af varm honning, som gav hendes glatte lokker det smukkeste look.
Siden er Rihanna blev hyldet på sociale medier for den smukke farve, og allerede et par dage efter, er en ny verdensstjerne aktuel med selvsamme hårfarve.
Denne gang er der tale om Kim Kardashian, som generelt er kendt for at skifte frisure og hårfarve jævnligt, og til fejringen af stjernens forside på GQ Men of The Year troppede Kim op på den røde løber med blonde lokker med samme toner af varm honning som Rihanna.
Kim Kardashian var i matchende kjole fra Chrome Hearts.
Foruden Kim Kardashian er Jacob Elordi og Travis Scott også på forsiden på årets udgave af GQ Men of The Year 2023.
Med både Kim Kardashian og Rihanna i front for den blonde hårfarve med toner af varm honning spår vi, at det bliver sæsonens næste store hårtrend – vi er i hvert fald overbeviste.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.