Mode

Kenzo x H&M afslører endnu et vildt look og ny kendis-ambassadør

- 19/08/2016

Der ventes stadig i spænding på Kenzo x H&M-kollektionen. Vi har allerede fået et lille sneak peek, og nu løftes sløret for endnu et farverigt og unikt look, båret af en ny og kendt ambassadør. Se det nyeste look fra Kenzo x H&M og mød den nye cool ambassadør lige her.

Vi venter stadig spændt på, at den farverige Kenzo x H&M-kollektion rammer butikkerne til efteråret, og mens vi venter forstår de for alvore at øge spændingen.

Kenzo og H&M har nemlig lige løftet sløret for endnu et unikt look fra den kommende Kenzo X H&M-kollektion!

Læs også: Lily-Rose Depp løfter sløret for den nye Chanel No. 5 kampagne

Det nye look fra Kenzo x H&M vises frem af en af deres ambassadører, som de først introducerer nu. Den nye kendis-ambassadør er den 25-årige sangerinde, Anna of the North, der tidligere på året fik stor international opmærksomhed på grund af sit hit ’The Dreamer’.

Det nye spændende look, som Anna viser frem, er skabt af de to kreative direktører Carol Lim og Humberto Leon. Den farvestrålende kjole er en nyfortolkning af et ikonisk design, som brandets grundlægger, Kenzo Takada, står bag.

Kampagnen indeholder intet mindre end syv internationale stjerner fra mode, musik, kunst og aktivisme. Udover Anne of The North byder Kenzo x H&M-kampagnen også på navne som Amy Sall, Juliana Huxtable, Oko Ebomo, Isamaya Ffrench samt de nyeste navne Chance The Rapper og Suboi. 

Læs også: Se Josephine Skriver få sine allerførste Victoria’s Secret-vinger

Hele Kenzo x H&M-kollektionen lanceres den 3. november, og kan købes i ca. 270 butikker verden over samt online på H&Ms hjemmeside.

I galleriet kan du se kollektionens ambassadører i de spændende looks, som Kenzo og H&M allerede har løftet sløret for …