Mode

Kates brudekjole: det bedste fra de smukkeste

- 03/05/2011

Så fik vi den endelig at se...kjolen - mon designeren bag har fundet inspiration fra andre kongelige brudekjoler?

Så kom forløsningen endelig, og Kate Middleton blev til hertuginde Catherine.

En ting er, at hendes forældre har været så forudseende at navngive hende så konservativt royalt, som tænkes kan (Catherine Elizabeth, anyone?!), en anden ting er, at Sarah Burton, chefdesigner hos Alexander McQueen, har haft de helt store prinsesse-scrapbøger fremme og har sakset lidt af det bedste fra de smukkeste.

Du kan gøre som hende og tage: Kraven fra grevinde Alexandras bryllup med prins Joachim, blondeærmerne fra prinsesse Maries bryllup med, ja, prins Joachim, og så tilsætte dråbeformede øreringe i uro-stil a la kronprinsesse Marys. Voila, et eviggyldigt royalt brudelook er skabt!

Se Uforglemmelige bryllupskjoler

Psst … hvis Hollywood skal med i billedet, og det skal de jo, kan vi afsløre, at hyacinterne fra brudebuketten giver mindelser om Elizabeth Taylors brude-‘tiara’ fra det første af to ægteskaber med Richard Burton. Ikke et øje er tørt.