Den britiske supermodel Kate Moss blev hædret med en særpris ved British Fashion Awards i London.
Den prestigefyldte ceremoni British Fashion Awards hædrede den 2. december en af de mest succesfulde briter i modebranchen.
Se Kate Moss nøgen på forsiden af Playboy
39-årige Kate Moss modtog nemlig en hæderspris for sin 25 år lange karriere på toppen af branchen.Hun modtog prisen fra en af de største, britiske designere – nemlig Marc Jacobs.
“Det kan godt være, at London har to Kates, men i mine øjne er der kun én,” sagde han ifølge Grazia Daily.
Kate Moss designer en ny kollektion for Topshop
Da Kate Moss modtog særprisen, havde hun sin egen takketale klar til publikum.
“Åh gud, det er så underligt, meget, meget surrealistisk. Tak til alle, der har arbejdet med mig, og blev ved med at booke mig. Jeg er virkelig meget taknemlig – tak!,” sagde hun.
Det er ikke første gang, at modellen modtager priser ved British Fashion Awards. Igennem de sidste år har hun vundet prisen som årets model i 2006, og gentog succesen i 2009.
Kate Moss er dog den første til at modtage hædersprisen, der er en anerkendelse af hele hendes karriere.
Det varer ikke længe, inden modellen fylder 40 år den 16. januar, og for at markere den runde fødselsdag har hun poseret nøgen i Playboy-magasinets december-nummer. Samtidig er forsiden også en markering af Playboys 60 års fødselsdag.