Mode

Julepynt til en gennemført fashionista

- 17/11/2009

Eksklusivt julepynt fra Louis Vuitton

Er du hverken til guirlander af glanspapir eller kravlenisser og hjemmelavede julehjerter, og skal din julepynt afspejle din på alle måde moderigtige udstråling, så er der godt nyt på vej.

Eksklusivt pynt
Louis Vuitton har nemlig i anledningen af julens komme slået pjalterne sammen med Centre International d’Art Verrier de Meisenthal, som er verdenskendt for sin eksklusive glaspynt, og ud af samarbejdet er kommet et sandt skatkammer bestående af 89 udsøgte, dekorative, håndpustede glaskugler. Glaskuglerne er inddelt i to farvepaletter: De klassiske Louis Vuitton-farver; guld, sølv og chokolade samt rød, grøn og blå. Glaskuglerne er naturligvis specielt kreeret til Louis Vuitton, og 10 af dem er belagt med eksklusive Monogram-blomster.

Louis Vuitton julefuffert
De små vidundere, der helt sikkert vil gøre julen lidt smukkere, ligger godt beskyttet i en eksklusiv skatkiste, som også kan pynte din garderobe selv når julen er forbi: En Louis Vuitton julekuffert udført i klassisk Monogram-kanvas og med en smuk messinglås. Det er da ultimativ ekstravagance!

Julekufferten er en del af Louis Vuittons special orders og laves på bestilling.