Mode

Jazz, bobler og fødselsdag på The Standard

- 10/10/2013

Til fødselsdagen blev vores ører forkælet af skønne jazz toner fra Niels Lan Doky

I går fejrede ELLE 5 års fødselsdag på The Standard, der er en nyåbnet jazzklub og restaurant. Den verdenskendte jazzpianist Niels Lan Doky og Claus Meyer står bag The Standard og forener gastronomi og musik under samme tag.

Til fødselsdagen blev vores ører forkælet af skønne jazz toner fra Niels Lan Doky sammen med bassist Jonathan Bremer og trommeslager Niclas Bardeleben. De har netop udgivet et nyt album “Scandinavian Standards”, som hædrer den skandinaviske musiktradition gennem genindspilninger og fortolkninger af kendte numre fra skandinaviske lande.

Resultatet er en folkelig og udadvendt konceptplade, som hylder den “skandinaviske standard”, ikke blot musikalsk forstand, men som en bred tribut og anerkendelse af den nordiske stil og finesse, både indenfor design, arkitektur, gastronomi, filmproduktion og green-tech.

Fødselsdagen bød udover live musik på lækre kanapéer, champagne og selvfølgelig fødselsdagskage.
Du kan læse mere om Niels Lan Doky trios nye album Scandinavian Standards her!