Annonce

“Hun kunne ikke finde sportstøj, der både levede op til de professionelle standarder og samtidig var tilpasset den kvindelige krops anatomi. Tøjet mødte ganske enkelt ikke de behov og forhold, kvindekroppen har”

27/10/2025

Det er langt fra kun i fodbold, at mænd er overrepræsenterede. Både når det kommer til antal, og når det kommer til udstyr, der er skabt efter den mandlige krops anatomi. Det blev dråben for norske Kari Traa, som startede sit sports-brand med afsæt i selvsamme dilemma. I år var hun på programmet under modeugen med en helt ny lancering – men én ting, holder hun stadig fast i.

Kønsroller har sjældent været så omdiskuterede som lige nu. For selvom kampen for lige rettigheder har stået på i årtier, er det i 2025 stadig ingen selvfølge.

I Danmark er det blandt andet i sportsverdenen, vi stadig ser et af de helt store skel. Herrelandsholdet i fodbold er længe blevet prioriteret højest, mens ditto hold for kvinder er blevet tilsidesat. Det er netop dén debat, de to landsholdsspillere Magdalena Eriksson og Pernille Harder har taget del i og står på mål for. Fordi fodbold betragtes som en ‘nationalsport’ i Danmark, er det også dét eksempel, medierne oftest fodrer os med – men fodbold er langt fra den eneste sportsgren, hvor mænd har fortrinsret.

Norges svar på Eriksson og Harder

Skifter vi scene til de norske fjelde, er kløften – om ikke større – så i hvert fald mindst lige så tydelig. Budgetterne sidder nemlig langt fra så løst, når det kommer til kvinder i skisport, som når det kommer til mænd – for ikke at tale om repræsentation – måske af netop selvsamme grund.

Ligesom Eriksson og Harder har OL-guldvinder i freestyle-skiløb, norske Kari Traa, siden begyndelsen af 00’erne kæmpet for samme sag: at få kvinder repræsenteret i sportsverdenen.

Traa voksede op i den lille, norske by Voss, hvor hun fra barnsben dygtiggjorde sig i den mandsdominerede sport pukkelpist. At hun som kvinde var i undertal, var ingen anke hos hende – også selvom hun ofte følte sig som én, der skilte sig ud fra flokken. Det eneste lille ‘men’ var, at hun aldrig kunne finde sportstøj, der både levede op til de professionelle standarder og samtidig var tilpasset den kvindelige krops anatomi. Tøjet mødte ganske enkelt ikke de behov og forhold, kvindekroppen har.

Netop dét blev springbrættet til, at Traa i 2002 grundlagde sit eponyme brand, som vi – og særligt nordmænd – i dag kender for sine farverige og mønstrede styles. Og det var langt fra tilfældigt, at farvepaletten, Traa valgte, skilte sig markant ud fra konkurrenternes. Hun ønskede nemlig at gøre opmærksom på sig selv og samtidig dyrke sin passion i tøj, der passede til hendes krop. Det blev startskuddet til det, de i dag hos Kari Traa kalder ‘Female First Innovation’.

Freestyle-skiløb for kvinder var hverken noget, pressen interesserede sig for, eller som tiltrak store sponsorindtægter. Derfor syede Traa sponsorlogoerne fra det udleverede herre-tilpassede tøj over på sine egne, pink styles – og tog dem med på pisten.

“Jeg har altid været, hvad vi hos KT kalder et ‘pink får’ – en, som skiller sig ud fra flokken.” For de iøjnefaldende – heriblandt pink – sportstyles med det ikoniske Selbu-snefnug-mønster, som Kari Traa er kendt for i dag, var på det tidspunkt ikke set før.

Fra de norske fjelde til Oslo Runway

Her lidt over 20 år senere har Kari Traa taget skridtet videre. Under Oslo Runway i 2025 introducerede hun med sin AW25-kollektion, Saga, en mere afdæmpet tilføjelse til sin eller lyserødsdominerede portfolie.

Traa præsenterede en række merinould-styles i blandt andet den mere klassiske, sorte farve – naturligvis stadig med det ikoniske mønster og det påsyede pink får-logo. Et logo, der skal minde bæreren om vigtigheden i at turde skille sig ud fra flokken.

“Som konkurrenceløber har jeg altid elsket uld for dets varme og åndbarhed – men jeg ønskede noget lavet til kvinder, med farve, form og glæde. Med Saga ærer vi vores arv, samtidig med at vi løfter præstationerne med vores Female First Technology.”

Det pink får er syet ind i alle styles hos Kari Traa

Med sin semi-sømløse konstruktion, kropskortlagte ventilationszoner og naturlige åndbarhed fra merinould er Female First-teknologien naturligvis stadig et gennemgående element i kollektionens styles. Serien spænder fra base layers til accessories såsom den populære vinter-hovedbeklædning balaclava.

Med Saga-kollektionen tager Kari Traa et skidt i en retning, der utvivlsomt kan tyde på, at behovet for at skille sig ud måske ikke er helt så udtalt, som da hun selv havde sin sportslige storhedstid.

Saga-kollektionen i aktion på skiløber Ebba Forsgren

Fra pisterne til gadebilledet: Et brand, som skal være for alle

Kari Traa skabte sine styles med ambitionen om at leve op til de højeste standarder – uden at gå på kompromis med æstetikken. Tøjet skulle nemlig også kunne bæres uden for pukkelpisten. Af både professionelle sportsudøvere og folk, der bare vil gå en tur i skoven. Præcis som vi ser det i dag – 20 år senere – hvor flere sportswear-brands er blevet en lige så fast del af gadebilledet – især inden for det populære gorpcore-look – som i forbindelse med aktiviteter.

Det er netop ambitionen, at Saga-kollektionen skal give en påmindelse om, hvor modige, selvsikre og tro mod os selv, vi skal være, samt et nik og en hyldest til fortidens DNA, som nu bringes videre til den moderne kvinde. Kombinationen af teknisk performance, høj kvalitet og stærk attitude med tydelige rødder i traditioner er nemlig noget af det, der har gjort Kari Traa til et af Skandinaviens førende brands inden for base layers.

Saga AW25-kollektionen kan fås på karitraa.com og hos udvalgte forhandlere verden over.