Mode

H&Ms Beyoncé-kollektion er nu sat til salg

- 25/04/2013

Se den flotte kollektion fra 'Mrs. Carter' og shop den i H&M nu

Beyoncé er som bekendt model for den seneste H&M-kampagne, og i tråd med hendes verdensturné, som hedder ‘The Mrs. Carter World Tour’ med reference til hendes ægteskab med gemalen rapperen Jay-Z, kalder de også H&M-kampagnen for ‘Beyoncé as Mrs. Carter in H&M’.

Kollektionen er netop sat til salg i butikkerne, og Beyoncé har selv været inde over den kreative proces og har været med til at beslutte, hvordan sommertøjet skulle tage sig ud.

“Der er en perfekt bodycon-kjole, lige så vel som en florlet sommerkjole. Og selvfølgelig er der bikinier. Det, der gør kollektionen ekstra speciel er, at Beyoncé selv har haft indflydelse på designet, og den er derfor meget præget af hendes personlige stil,” siger Ann-Sofie Johansson, chefdesigner for H&M.

Kampagnebillederne blev skudt i Nassau på Bahamas af fotograferne Inez van Lamsweerde og Vinoodh Matadin, og en reklamefilm er skudt af talentet Jonas Åkerlund. Yderligere har Beyoncé indspillet en sang i forbindelse med samarbejdet. Den hedder ‘Standing by the Sun og vil kunne købes på hm.com fra maj.

Shop løs på hm.com her.