Mode

H&M samarbejder med ikonisk interiørbrand om sæsonens fineste printkollektion

- 30/07/2018

Hvis du stadig elsker de sidste sæsoners hypede blomsterprint, så skal du snart forbi H&M. H&M har nemlig indgået et samarbejde med det britiske interiørbrand GP & J Baker om en særkollektion, hvor du finder det ene fine blomsterprint efter det andet...

H&M er klar med endnu et designsamarbejde om en særkollektion, som denne gang appellerer til alle os, der stadig elsker alt, hvad der har med statementprint, mønstre og i særdeleshed blomsterprint at gøre. 

 

H&M har nemnlig indgået et printsamarbejde med det ikoniske britiske tapet- og tekstilbrand GP & J Baker, som blev grundlagt for over 100 år siden i 1884.

 

 

Kollektionen er dedikeret til kvinder og vil inkludere nogle af GP & J Bakers print fra arkiverne fortolket af H&Ms designere, så resultatet matcher sæsonens fokus på florlette og romantiske kjoler, puffede skuldre, jumpsuits og skjorter. Du kan blandt andet glæde dig ttil at opleve det smukkeste Magnolia-print, som den engelske landskabsmaler William Turner malede for GP & J Baker tilbage i 1913. 

 

“Vi er utroligt glade og beærede over at arbejde med H&M. De print, der indgår i kollektionen er en del af GP & J Bakers unikke DNA. Det er nogle af vores mest ikoniske og mest værdsatte design, så at se dem fortsætte deres rejse i en ny arena på en innovativ og interessant måde i modeverdenen er en fantastisk mulighed,” fortæller Ann Grafton, Managing Director og Creative Director hos GP & J Baker.

 

 

GP & J Baker x H&M kollekionen lander i butikkerne og online torsdag den 2. august 2018. Priser fra 69,95 – 399 kroner.

 

I galleriet kan finde hele kollektion og nogle af de smukke kampagnebilleder, som har den britiske topmodel Edie Campbell i front.