Her kan du se den nye kollektion, som snart er i butikkerne ...
Så er foråret på vej! Og hvis vi var i tvivl, er vi det ikke længere, for foråret har det med at komme samtidig med H&Ms Conscious Collection!
De nye Conscious-varer er alle sammen del af H&M’s Conscious-initiativ, som har til formål at øge brugen af økologisk bomuld og andre mere bæredygtige materialer.
Damekollektionen består af pastelfarvede og ternede tunikaer, toppe med smock og sommerkjoler i 100% økologisk bomuld. Desuden er der kakifarvede shorts med bindebælte i taljen af 100% Tencel og en figursyet jakke i genbrugt polyester.
Kollektionen sælges fra d. 12. april verden over.
Det kan måske være lidt svært at finde en butik, som sælger varerne, da de kun kommer ud i 100 butikker verden over, men hele kollektionen sælges heldigvis også på hjemmesiden.