Mode

Her er hele Beyonces Ivy Park-kollektion

- 14/04/2016

Lige siden, det blev annonceret, at popdronningen over dem alle, Queen B, snart var klar med et sportstøj-mærke, har vi ventet i spænding på at se, hvad hun mon har fundet på, og vi kan vidst roligt sige, at vi ikke er skuffede, nu hvor kollektionen har ramt de få butikker, de nu forhandles i! Se hele den hypede Ivy Park-kollektion med priser og links til forhandler lige her!

Så er den her! Den første kollektion fra Beyonces hypede og omtalte nye sportstøj-mærke, Ivy Park. 

Lige siden, nyheden om Ivy Park trillede ind af døren, har vi ventet i spænding på at se, hvad hele verdens popdronning mon har formået at skabe, og det ville være en kæmpe løgn, hvis vi sagde, at vi ikke var imponerede.

Det er ikke ligefrem fordi, man ikke havde set den komme, for Beyonce er jo et stilikon i sig selv og hun ved godt, hvad der er smart, så selvfølgelig var oddsene for, at hun skabte en cool kollektion forholdsvis gode.

Foruden at skabe noget smart og trendy sportstøj, som matcher til tidens tendenser og højeste mode indenfor sportstøj, har Beyonce også skabt en kollektion, som henvender sig til kvinder i alle aldre – og alle størrelser.

Læs også: Beyonce springer ud som tøjdesigner

Det var også en af Beyonces ambitioner og mål med Ivy Park, nemlig at det var sportstøj, som enhver kvinde ville føle sig tilpas og lækker i:

”Mit mål med Ivy Park er at flytte grænserne for sportstøj og at støtte og inspirere kvinder, der forstår, at skønhed er mere en blot dit fysiske udseende,” udtaler hun i et interview med Dazed.

Det er primært sort, grå og hvid, der dominerer den første Ivy Park-kollektion, men lidt blå, grøn og lyserød er der dog også blevet plads til. 

Se alle styles fra den første kollektion fra Queens B’s nye sportstøj-mærke, Ivy Park, i galleriet lige nedenfor!

Psst… Du kan dine yndlings styles fra Ivy Park-kollektionen lige her

Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.