Her er designeren, der skal designe Meghan Markles brudekjole
Af Nanna Danborg-Aamand - 19/03/2018
Home / Mode / Her er designeren, der skal designe Meghan Markles brudekjole
Nu er det officielt: Det britiske modehus Ralph & Russo skal designe årets mest ventede brudekjole - nemlig den som Meghan Markle skal gå ned ad kirkegulvet i, når hun skal giftes med den engelske Prins Harry i maj 2018... Og den er ikke billig!
På Prins Harry og Meghan Markles forlovelsesbilleder så vi den kommende hertuginde af Sussex i en smuk haute couture-kjole fra det britiske modehus Ralph & Russo, og til maj kommer vi endnu engang til at se Meghan Markle i en unik kjole fra det luksuriøse mærke.
Det er nemlig blevet afsløret, at Ralph & Russo også skal designe den brudekjole, som Meghan Markle skal gå ned ad kirkegulvet i, når hun og Prins Harry skal giftes d. 19 maj i Windsor Castle i England.
Og den længe ventede kjole skal ikke kun sætte standarden for fremtidens brudekjoler – den skal også leve op til de ikoniske brudekjoler, der tidligere har prydet kirkegulvet til de royale bryllupper i England.
I 1981 var Prinsesse Diana af Wales blandt andet iført den ikoniske brudekjole af Elizabeth og David Emanuel ved sit bryllup med prins Charles af Wales, og i 2011 sagde Kate Middleton sit ‘ja’ til Prins William i en elegant og misundelsesværdig kjole af Sarah Burton – og vi tør godt love allerede nu, at Meghan Markles kjole bliver mindst lige så mindeværdig.
En kilde tæt på det royale par har nemlig afsløret, at den unikke kjole kommer til at koste omkring 450.000 euro, hvilket svarer til over tre millioner danske kroner.
Hvordan den dyre brudekjole kommer til at se ud, finder vi først ud af i maj, men indtil da kan du få et gensyn med de mest storslåede og misundelsesværdige brudekjoler, som Europas prinsesser har båret igennem tiden fra blandt andre Uffe Frank, Dior, Valentino og Elie Saab.
Psst… Brug pilene til at ‘swipe’ dig igennem galleriet nedenfor:
Foto: Allover Press
Svenske prinsesse Sofia iført kjole af Ida Sjöstedt ved sit bryllup med prins Carl Philip, 2015.
Foto: Allover Press
Kronprinsesse Mary iført kjole af Uffe Frank ved sit bryllup med Kronprins Frederik, 2004.
Foto: Allover Press
Prinsesse Marie iført kjole af David Arasa og Claudio for Arasa Morelli ved sit bryllup med prins Joachim, 2008.
Foto: Allover Press
Norske Kronprinsesse Mette-Marit iført kjole af Ove Harder og Anna Bratland ved sit bryllup med Kronprins Haakon, 2001.
Foto: Allover Press
Kronprinsesse Victoria af Sverige iført kjole designet af Pär Engsheden ved sit bryllup med prins Daniel, 2010.
Foto: Allover Press
Arvestorhertuginde Stéphanie de Lannoy af Luxembourg iført kjole af Elie Saab ved sit bryllup med arvestorhertug Guillame af Luxembourg, 2012.
Foto: Allover Press
Tidligere prinsesse Diana af Wales iført kjole af Elizabeth og David Emanuel ved sit bryllup med prins Charles af Wales, 1981.
Foto: Allover Press
Prinsesse Madeleine af Sverige iført kjole fra Valentino ved sit bryllup med Christopher O'Neill, 2013.
Foto: Allover Press
Grevinde Alexandra af Frederiksborg iført kjole af Jørgen Bender ved sit bryllup med prins Joachim, 1995.
Foto: Allover Press
Fyrstinde Charlene af Monaco iført kjole fra Giorgio Armani ved sit bryllup med fyrst Albert 2. af Monaco, 2011.
Foto: Allover Press
Prinsesse Anne-Marie iført kjole af Holger Blom og Jørgen Bender ved sit bryllup med tidligere konge Konstantin 2. af Grækenland, 1964.
Foto: Allover Press
Dronning Letizia af Spanien iført kjole af Manuel Pertegaz ved sit bryllup med kong Felipe 6. af Spanien, 2004.
Foto: Allover Press
Hertuginde Kate Middleton af Cambridge iført kjole af Sarah Burton ved sit bryllup med prins William, hertug af Cambridge, 2011.
Foto: Allover Press
Dronning Silvia af Sverige iført kjole fra Dior ved sit bryllup med kong Carl 16. Gustav af Sverige, 1976.
Foto: Allover Press
Dronning Mathilde af Belgien ved sit bryllup med kong Philippe af Belgien, 1999.
Foto: Allover Press
Dronning Maxima af Nederlandene iført kjole fra Valentino ved sit bryllup med kong Willem-Alexander af Nederlandene, 2002.
Foto: Allover Press
Prinsesse Märtha Louise af Norge iført kjole fra Wench Lyche ved sit bryllup med Ari Behn, 2002.
Foto: Allover Press
Fyrstinde Grace Kelly af Monaco iført kjole af Helen Rose ved sit bryllup med fyrst Rainier 3. af Monaco, 1956.