Bukserne er allerede udsolgt, men der er stadig god inspiration at hente.
Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.
Det er muligvis en større præstation, hvis du ikke har set Hailey Biebers iøjnefaldende, prikkede capri-bukser, end hvis du har. For nylig bar fru Bieber nemlig et par helt specielle bukser, som siden da er revet væk fra de virtuelle hylder.
Hailey Bieber blev fanget af samtlige fotografer på sin vej til en frokost på Bar Pitti i Soho-området i New York – og selvom hun var klædt i et look, der i høj grad lignede, at hun var på vej til den italienske eller franske riviera, gjorde det ikke hendes outfit mindre perfekt (særligt til de høje temperaturer, der lige nu hærger i storbyen).

Bieber bar i anledningen sæsonens – som bekendt største – buksetrend i form af et par sort-prikkede capri-bukser fra Barcelona-baserede Paloma Wool. Hvis du allerede efter første øjekast på Hailey Biebers styling drømmer om at klikke bukserne hjem med det samme, må vi desværres skuffe – for nærmest forventeligt med et par capri-bukser, båret af en af tidens største stilikoner, og som faktisk er til at betale sig fra, er bukserne allerede udsolgt samtlige steder. Men mon ikke, at fru Biebers kendis-værdi vil få Paloma Wool til at overveje endnu en produktion af bukserne.
Ud over de virale capri-bukser havde hun valgt et par små sandalhæle fra svenske Toteme, en lille, sort håndtaske fra amerikanske The Row samt en basic, sort top.

Tanktop, Cos, 170 kr.

Capri-bukser, Paloma Wool, 865 kr.

Sandaler, Toteme, 3.940 kr.

Taske, The Row, 8.100 kr.