Der er for alvor dømt stoledans i designerland, hvor flere af de største modehuse lige nu står med nye eller foruden en kreativ leder. Senest melder Gucci sig uden chefdesigner efter brandets kreative leder, Alessandro Michele træder tilbage med umiddelbar effekt efter syv år ved roret.
Det sker et par gange hvert årti, at en chefdesigner for et stort modehus siger op og sætter gang i en dominoeffekt i modens hellige haller. Det er som kontinentalplader, der løsriver sig fra solide kontinenter for at finde fæste på andre, og ofte med synlige (gode som knap så velkomne) forandringer til følge.
Vi så det i 1990’erne, da Tom Ford gjorde Gucci sexet og aktuelt igen, og da Phoebe Philo forlod Celine og blev efterfulgt af Hedi Slimane, som hurtigt fik vendt hele Philos enkle æstetik på hovedet, eller da Daniel Lee i 2018 hev Bottega Veneta ud af en støvet grav og gjorde det italienske læderhus det hotteste hotte.
Ligeledes skete der også ting og sager, da Alessandro Michele i 2015 blev udnævnt som Creative Director for Gucci – til stor forargelse for mange i branchen.
Michele overtog roret efter Frida Giannini som havde formået at føre Gucci tilbage til sine sofistikerede florale rødder efter Fords ’sexism’. Hun er mest kendt for ’Flora’-kollektionen, hvorunder hun genintroducerede et print fra et silketørklæde skabt i 1960’erne samt en ny version af husets ikoniske ’Jackie’-taske, som oprindeligt var skabt til Jacqueline Kennedy i 1964.
Men med Micheles indtog blev alt smidt op i luften. Han fik dog hurtigt rettet op på det chok, han havde skabt i modebranchen ved at blive kreativ direktør for det italienske modehus, da hans design igangsatte en lang periode med ’buzz’ og dermed vækst for Gucci.
Guccis omsætning blev næsten tredoblet under Micheles designledelse – fra 3,9 milliarder Euro i 2015 til 9,7 milliarder Euro i 2021.
Væksten skyldes måske, at Michele formåede at hædre Guccis historie og arv, men samtidig gav det moderne kant – blandt andet med kontroversielle samarbejder, hvor han lod kunstnere (eksempelvis The Gucci Ghost) såvel som andre brands, herunder Adidas og Balenciaga, ’hacke’ kendte Gucci-designs og sågar hele kollektioner.
Desuden introducerede Alessandro Michele en ‘gender-fluid’-tilgang til designet, og siden 2017 har Gucci vist sine kollektioner i samme show uden skel til modellernes køn, og de eklektiske print-, farve- og materialesammensætninger og kønsfrie stylinger har tiltrukket en ny gruppe af yngre kunder, samt ambassadører som Dakota Fanning, Jared Leto, Lady Gaga, Billie Eilish og Harry Styles.
Til trods for de mange gode takter og Micheles indledningsvise succes, hvor væksten skød markant i vejret, så kunne Kering (konglomeratet, der ejer Gucci) i 2022 oplyse, at Gucci ikke performede så godt som estimeret. Det var sat til at skulle vækste med 10 procent per kvartal, men nåede kun en vækst på ni procent i første kvartal og fire procent i andet kvartal, mens konkurrenten LVMH kunne bryste sig af en vækst på 22 procent i tredje kvartal.
Og hvis ting ikke går helt som de skal i et modehus, så er den første i skudlinjen nu en gang ham, der fører den kreative pen. Og i tilfældet Gucci er det altså Alessandro Michele.
Kerings bestyrelsesformand François-Henri Pinault har i forbindelse med Micheles afskedigelse, der indtræder med umiddelbar effekt, takket Michele for de syv års arbejde, han har begået.
“Hans passion, hans fantasi, hans genialitet og hans kultur satte Gucci i spotlightet, og det er dér brandet skal være,” sagde Pinault, der endnu ikke har en afløser for Michele.
Det er dog ikke første gang, at bestyrelsesformanden François-Henri Pinault har rystet posen hos et af Kering-gruppens største brands.
I november 2021 overraskede formanden alle ved at afskedige Daniel Lee, manden bag Bottega Venetas renæssance, til trods for brandets stærke vækst og kommercielle succes.
Lee sætter nu sine genistreger hos Burberry og blev efterfulgt hos Bottega Veneta af Matthieu Blazy, som allerede har sat sit kunstneriske aftryk på brandet, blandt andet med snedige print, der giver optiske illusioner.
Hvem ved, om Pinault kunne have lignende træk i ærmet med Gucci? Uanset hvordan man anskuer det, er der i hvert fald dømt stoledans i designerland med en tom stol hos Gucci, en Raf Simons uden brand i eget navn og den konstante joker i form af Phoebe Philo og spørgsmålet om, hvornår vi igen får design at se fra hendes side igen.
Vi venter i spænding.
