Hvis du har set "The September Issue", så kender du helt sikkert også Vogues karismatiske kreative direktør, Grace Coddington, som efter 27 år træder ned fra sin stilling...
Grace Coddington, tidligere model og siden 1988 kreativ direktør hos amerikanske Vogue, har udtalt, at hun drosler ned efter mere end 27 år på magasinet. Det skriver businessoffashion.com.
For den 74-årig super-stylist går ikke helt på pension, men får titlen ‘creative director at large’, hvilken betyder, at hun vil arbejde med andre projekter uden om magasinet samtidig med, at hun delvist arbejder på Vogue. Hun vil blandt andet i år samarbejde med Commes des Garçons om en ny parfume og samtidig sætte sit smukke præg på Vogues fotoskydninger som stylist.
Læs også: Susan Sarandon er ny talskvinde for L’Oréal Paris
Med sit karismatiske røde hår og personlige stil blev Grace stjernen i modedokumentaren The September Issue fra 2009. Her følger man dagligdagen på Vogue i tiden op til udgivelsen af deres største årlige udgave. Men dokumentaren giver også et fint og interessant blik ind i det tætte samarbejde mellem den kunstneriske Grace og mere praktiske Anna Wintour.
“Jeg forlader ikke Vogue, fordi det har åbnet så mange døre. Men det bliver rart at samarbejde, og rart at kommer ud og holde foredrag. Det er bare en anden tilgang. Jeg går bestemt ikke på pension. Jeg gider ikke sidde og lave ingenting,” udtaler Grace afsluttende til businessoffashion.com.
Psst… tjek galleriet og få et gensyn med seje Grace Coddington!