Nu er den nye kollektion på hylderne i Magasin, og du er inviteret… uanset køn!
GANT har med sin tøjlinje “Rugger” taget tendensen til sig – piger i herretøj. Nu er den nye kollektion på hylderne i Magasin, og du er inviteret… uanset køn!
Kollektionen er designet til mænd. Alligevel har det svenske brand fået øjnene op for, hvordan den ellers modsatte målgruppe har taget tøjet til sig, og fortolker det på sin egen måde. Udover at have tilføjet hashtagget #GIRLSINGANTRUGGER, som i øvrigt ses i udbredt stil på de sociale medier, har GANT skabt et nyt og yderst interessant fænomen og taget “the boyfriend look” til det næste niveau.
GANTs kreative direktør, Christopher Bastin, har med dette populære fænomen valgt, at starte et samarbejde med den svenske moderedaktør og blogger, Columbine Smille, som han mener, er den perfekte frontperson for projektet og selve idéen med det. For at understrege hele konceptet bag #GIRLSINGANTRUGGER, har Columbine selv sammensat og forenet dele fra Rugger-kollektionen med udpluk fra egen garderobe – et resultat, som GANT nu har foreviget med en yderst cool kampagne med Tobias Lundqvist bag kameraet og Columbine selv som model.
Nu har (herre)kollektionen fundet vejen frem til København, hvor du fredag d. 8. november fra kl. 17-19, har mulighed for at gøre kunsten efter. Arrangementet finder sted i GANT Rugger Shop i Magasins herreafdeling på Kongens Nytorv, og byder på fingermad, øl og beats fra DJ Sugarbois. Så tag dine venner og veninder med til et arrangement, hvor tøjet er i fokus hos begge parter!