Knap 18 måneder blev det til for tyske Gabrielle Greiss, der blev chefdesigner for Sonia Rykiel, da Mme Rykiel selv takkede af ved et storstilet show
Knap 18 måneder blev det til for tyske Gabrielle Greiss, der blev chefdesigner for Sonia Rykiel, da Mme Rykiel selv takkede af ved et storstilet show sidste år. Afskeden er tilsyneladende foregået i enighed, og Nathalie Rykiel, datter af Sonia og direktør for modehuset, oplyser, at hun i stedet har etableret et designstudie under sin og moderens ledelse.
Gabrielle Greiss var Sonia Rykiels chefassistent i tre år, før hun overtog stillingen som chefdesigner. Tidligere har hun været ansat hos Lanvin, Anna Molinari og Martine Sitbon.
At det er svært at følge i en nulevende designers fodspor i deres eget modehus vidner også polemikken omkring Valentino om. Her måtte Alessandra Facchinetti også forlade pladsen ganske kort tid efter, hun var blevet indsat.