Mode

Freya Dalsjø skal designe sko for Gardenia

- 24/11/2014

Den talentfulde designer, Freya Dalsjø, skal lave sko for Gardenias AW15-kollektion. ELLE.dk har taget en snak med den dygtige designer...

Her på ELLE-redaktionen ELLEsker vi den talenfulde og hypede Freya Dalsjø og hendes smukke og kunstneriske designs!

Derfor blev vi også ELLEvilde, da vi modtog nyheden om, at det danske skomærke Gardenia Copenhagen har indgået et designsamarbejde med Freya Dalsjø i forbindelse med deres AW15-kollektion. Freya Dalsjø skal designe en mini-kollektion til Gardenia, der vil blive resultatet af en designproces, som udfordrer skodesign og kommer til at bestå af 6 – 11 forskellige styles.

Se også: Kirstin Liljegren er ny kampagnemodel for Designers Remix

Kollektionen vil blive produceret i et begrænset antal under navnet Gardenia Copenhagen x Freya Dalsjø.

Hos Gardenia er de – forståeligt nok – meget begejstrede for det kommende samarbejde med Freya Dalsjø. Allan Gutkin, der er direktør og ejer af Gardenia Copenhagen, fortæller hvordan samarbejdet med Freya Dalsjø har været en lærerig oplevelse:

“Freya Dalsjøs tilgang til design er kompromisløs og fantasifuld, hvilket har gjort arbejdet med Freya enormt spændende. Gardenia Copenhagen er en dansk designvirksomhed, der går helt tilbage til 1941. Vi er stolte af vores danske designarv og vil gerne supportere nyt dansk design. Freyas arkitektoniske og kunstneriske design er netop det, vi forbinder med dansk design, og som vi ønsker at viderebringe i vores minikollektion”.

Foto: @elledanmark

Se også: Alt om denne uges mandagsmuse – Medina

Her på ELLE.dk har vi taget en lille snak med den dygtige designer, hvor du blandt andet kan læse mere om Freyas tanker omkring samarbejdet, hendes eget forhold til sko og høre hendes svar på hvad det er, der gør, at vi kvinder bare elsker sko og altid kan finde plads til flere…

Hvordan passer Freya Dalsjø ind i Gardenia Copenhagens univers?
Gardenia Copenhagen er en dansk designvirksomhed med en tradition, der går tilbage til 1941. I mit design forholder jeg mig meget til den danske design tradition, men jeg er ikke nostalgisk. Jeg tager udgangspunkt i klassiske håndværkstraditioner, og samtidig forsøger jeg at udfordre dem.

Beskriv din personlige stil med 3 ord?
Intuitiv, overraskende, ambivalent

Mange kvinder har et helt særligt forhold til sko – hvad tror du det er med kvinder og sko?
Jeg synes ofte man klæder sig på med skoene først, da ens skovalg er påvirket af den situation, man klæder sig på til. Sko kan samtidig meget effektivt ændre udtrykket i et helt look.

Se også: Mads Nørgaard Blogger Battle // Mød Maiken fra Nouvelle

Hvad er dit eget forhold til sko? Og hvilken type sko befinder du dig bedst i?
Jeg har altid elsket sko og brugt tid at finde helt unikke sko, hvor udformningen og detajlerne overrasker. De sidste to sæsoner har jeg arbejdet med pelssko og ergonomiske sko tilsat vaskebjørne- og minkpels. Jeg har arbejdet meget med de forventninger, man har til bestemte typer af sko. Jeg befinder mig bedst i sko, der er smukke og interessante, og samtidigt helst nogle jeg ikke skal tænke for meget over, da jeg farer meget rundt hver dag.

… Om vi glæder os til at dette samarbejde lander i butikkerne? Ja, ja og atter ja!