Der er kun én ting, som er bedre end nye lanceringer, og det er, når hele to parter teamer op om en fælles kollektion. Vi har udvalgt fire nye samarbejder, som vi allerede har fået – eller skal have – fingrene i.
Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

Rotate x Caia Cosmetics
Rotate x Caia
Et af sæsonens sejeste samarbejder blev midt i modeugen lanceret af to af tidens hotteste brands. Thora Valdimarsdóttir og Jeanette Madsen, som står bag danske Rotate, og Bianca Ingrosso, som står bag Caia Cosmetics, er nemlig nogle af de kvinder, der dominerer alt fra overskrifter til sociale medier, og med deres nylancerede samarbejde har kvinderne joined forces og skabt et af sommerens mest hypede samarbejder. Samarbejdet består af en limited edition-taske – perfekt til enten din makeup eller en aften i byen– to lip pencils, en parfume og en lip glaze.
ELLE snakkede desuden med de tre kvinder i forbindelse med lanceringen af samarbejdet.
Lige nu kan du købe Rotate x Caia-samarbejdet i Rotate Flagship-butikken på Kristen Bernikows Gade 6, 1105 København K og på Caia Cosmetics hjemmeside.

Rotate x Caia, 1.115 kr.

Skall Studio x Keen
Skall Studio x Keen
De populære Keen-sneakers har særligt være presente i gaden de seneste par år, og med en række samarbejde i bagagen allerede – heriblandt to af slagsen med danske Skall – er det tid til tredje del af samarbejdet mellem de to brands. Resultatet er blevet to par sneakers – er par i sort og et par i brun – som faktisk allerede blev vist i forbindelse med Skalls Aw25-show under den forrige modeuge.
Kollektionen hedder ‘At Ease – A Collaboration in Balance’ og vil kunnes købes fra 26. august 2025 på Skalls hjemmeside.

Gudrun & Gudrun x Helena Christensen
Gudrun & Gudrun x Helena Christensen
Det færøske strik-brand Gudrun & Gudrun er for nylig gået sammen med den danske topmodel Helena Christensen om en drømmende capsule-kollektion, hvor sarte pasteller møder et vintage udtryk og Gudrun & Gudruns ikoniske, åbne strik-håndværk i eksklusiv kollektion – selvfølgelig med Christensen som ansigt.
Kollektionen består af syv styles, som vil kunne købes på Gudrun & Gudruns hjemmeside og i udvalgte butikker fra november 2025.

Miild x Opéra Sport
Miild x Opéra Sport
Under den netop overståede modeuge præsenterede Opéra Sport i forbindelse med deres show i Frederiksberg Svømmehal brandets seneste samarbejde med ingen ringere end ELLE Awards-vinder Miild. Miild er kendt for sine rene beauty-produkter, og netop de to brands’ fælles passion for design, kvalitet og velovervejede produkter er det, der har vakt samarbejdet til live. Den mindre beauty-kollektion består af tre produkter; en creme blush i farven deep fig, en neglelak i selvsamme nuance og en fin, lyseblå beauty-taske med Opéra Sports logo på.
Samarbejdet kan købes på Miilds hjemmeside og i Opéra Sports flagship-butik i København fra den 21. august 2025.
