Efter at have ligget i dvale i 60 år, er det parisiske modehus og dets berømte, surrealistiske stil tilbage i topform – ikke mindst takket være kreativ direktør Daniel Roseberry.
Der hviler en museumsagtig fornemmelse af tid, der står stille, i Schiaparellis bygning på Place Vendôme i Paris. De fem etager i den storslåede nyklassicistiske bygning er fyldt med kunst, artefakter og arkiver fra Elsa Schiaparellis første dage for næsten 100 år siden. Her står uvurderlige genstande: et antikt fuglebur, der engang blev brugt som dekoration i Elsas butik; originale skitser af Salvador Dalí, et kunstværk foræret af Marcel Vertès og askebægre støbt i guld fra dengang, hvor kunderne røg, mens de prøvede kjoler (de er ikke i brug længere, men skaber stadig stemning).
Italienskfødte Elsa Schiaparelli, der grundlagde brandet i 1927.
På anden sal ligger couture-salonen, stort set urørt siden Elsas tid, hvor kunderne prøver de skræddersyede designs. Midt i det hele står husets nutidige kreative direktør Daniel Roseberry i Carhartt-jeans, T-shirt, baseballkasket og sneakers – i skarp kontrast til omgivelsernes pragt. Det er ham, der har genoplivet det henslumrende brand og forvandlet det til et moderne couture-hus, som har vendt op og ned på rød løber-modens regler. Designeren, som Beyoncé, Ariana Grande og Doechii alle forsøger at få fingrene i – eller som Harrods’ indkøbsdirektør Simon Longland udtrykker det: “Manden, der har gjort Schiaparelli til ”mere end bare et brand – et visuelt manifest”.
Kreativ direktør Daniel Roseberry.
De køber ikke, de samler
Hans surrealistiske smykker med anatomiske detaljer vises side om side med tasker prydet med øjne og næser, høje hæle med silkebånd og gyldne tåkapsler samt skræddersyede jakker med guldbroderi. Hans tøjdesigns har deres egne små skatte, som han kalder dem – gyldne hængelåse, øjen- og brystvorteknapper. Og hans evne til at forvandle klassikere som cowboy-støvlen (han er opvokset i Texas) til brugbar og samlerværdig kunst har fanget både modekritikere og superfans.
Men omtale er kun en del af ligningen. Roseberrys nuværende fokus er en bæredygtig forretning. Derfor har han, siden han tiltrådte i 2019, satset på accessories og ready-to-wear-linjer og udvidet forretningen ud over couture. I år lancerede brandet den nye signaturtaske, Soufflé, naturligvis udsmykket med guldfarvede anatomiske detaljer. “Jeg vil have, at det skal være let genkendeligt, men stadig så eksklusivt, at man føler, man får en bid af couture,” siger han. “Jeg vil bare, at det skal være uimodståeligt for de sejeste kvinder i mit liv. Det er mit mål.”
Mission fuldført. Linda Fargo, modedirektør hos Bergdorf Goodman, fortalte Roseberry, at hendes kunder ikke køber Schiaparelli – de samler på det. Hun har ikke oplevet noget lignende siden Karl Lagerfelds tid hos Chanel. I Harrods er Schiaparelli nu blandt de fem bedst sælgende mærker og får nu dobbelt så meget plads i butikken. “Daniel gør, hvad få kreative direktører formår: Han har skabt et visuelt sprog, der både føles historisk og hypermoderne. Hans arbejde er frygtløst, teknisk dygtigt, følelsesmæssigt intelligent og fuldt af fortælling,” siger Longland.
Den nye Soufflé-taske, der skal være med til at styrke Schiaparelli som accessory-brand.
Kunne ikke sige nej
Før Roseberry var Schiaparelli-navnet kun kendt i modeinderkredse. Elsa Schiaparelli grundlagde mærket i 1927 og revolutionerede modens udtryk med sine dristige og surrealistiske designs – som den ikoniske skeletkjole med 3D-ribben. Hun var forud for sin tid, introducerede temabaserede kollektioner, samarbejdede med Salvador Dalí og Man Ray, og byggede en succesfuld parfumevirksomhed. Hendes rival Coco Chanel kaldte hende “den italienske kunstner, der laver kjoler”. Efter 2. verdenskrig ændrede moden sig, og huset lukkede i 1954 – og forblev i dvale, indtil Diego Della Valle (CEO for Tod’s Group, der ejer Schiaparelli, red.) genoplivede det i 2014 som et couture-brand. Roseberry kendte ikke meget til huset, da han blev kreativ direktør efter 10 år hos Thom Browne. “Jeg husker, vi så billeder i skolen – skeletkjolen elskede jeg, men hummerkjolen … ikke så meget,” siger han og smiler. “Men jeg vidste, at Elsa havde ændret moden. Og jeg kunne ikke sige nej til jobbet.”
Hans friske perspektiv – uden forudindtagelser – er måske grunden til, at relanceringen lykkedes. Og ligesom Elsa er han kunstner i hjertet. Hans mor, begge bedstemødre, to onkler og hans søster er alle kunstnere. “Alt, hvad jeg laver, handler mere om kunst end om mode. Det er den måde, jeg er opdraget på,” forklarer han.
Langt fra Paris
Han voksede op i Plano, Texas, langt fra Paris’ couture-verden. Oprindeligt ville han være Disney-animator, og efter gymnasiet tog han et sabbatår som kristen missionær – og var tæt på at gå i præsteskole – men endte i New York og modebranchen. Efter en praktik hos Thom Browne droppede han skolen og blev i firmaet i et årti. Udbrændt forlod han modeverdenen – lige indtil Schiaparelli ringede.
På papiret var han et utraditionelt valg: amerikaner, ikke fransktalende og havde aldrig lavet couture. Men Della Valle så potentialet. Og mod alle odds lykkedes det. Uden reklamebudget, med kun én butik og meget færre ressourcer end Dior og Chanel, forvandlede han Schiaparelli til en af de mest hypede navne i Paris – og på den globale røde løber.
Hans debut under Paris Couture Week vakte opsigt. Couture var længe set som elitært og stift – men Roseberry gjorde det kulturelt relevant. Fra Lady Gagas kjole til Bidens indsættelse til Kylie Jenners løvekjole og en Alien-inspireret “Robot Baby” på catwalken – hans designs sætter dagsordenen.
Bella Hadid i Schiaparelli.
Lauren Bezos i Schiaparelli ifm. sit bryllup til Jeff Bezos.
Men der er også plads til det underspillede: Jill Biden bar et Schiaparelli-jakkesæt til pavens begravelse. Michelle Obama bar det til National Portrait Gallery. Brandets følelsesmæssige spændvidde er noget, Roseberry er stolt af. “Andre brands føles mere unuancerede. Schiap, med Elsa som udgangspunkt, rummer både disciplin og elegance – klikbarhed og humor,” siger han.
“Jeg kan godt lide, at Elsa var en udfordrer. Det vil jeg fortsætte med at være,” siger han. “Salvador Dalí sagde: “Ingen ved, hvordan man udtaler Schiaparelli – men alle ved, hvad det betyder.” Det er lige præcis det ‘sweet spot’, vi sigter efter.”
Jill Biden i Schiaparelli ved Pave Frans’ begravelse.
Hunter Schafer i Schiaparelli ved couture-modeugen i juli 2025.
