Hvor får man det bedste undertøj? Et spørgsmål, som – særligt – mange kvinder spørger sine veninder om. Og hvis du spørger Lila Moss, Hailey Bieber, Zoë Kravitz, Kylie Jenner, Rosalia, Camille Charierre, Dua Lipa, Paloma Elsesser, Sydney Sweeney og mange flere kendte kvinder, må man formode, at svaret er nogenlunde det samme; Cou Cou.
Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.
Listen er efterhånden lang, når det kommer til stjerner, der elsker det engelske undertøjsbrand, som de seneste par år er dukket op i vores feed hos nogle af tidens største stil-ikoner. Og med et supertiltalende univers på Instagram og en glamourøs fan-skare, er der flere ting, som lader til, at brandet fra 2022 er kommet rigtig godt fra start.
Hos Cou Cou snakker vi ikke blonder, fransk lingeri eller hofteholdere – tværtimod er undertøjet baseret på helt andre værdier. Det er komfortabelt, 100% GOTS-certificeret økologisk bomuld men stadig superfeminit. Præcis sådan noget undertøj, du har lyst til at bære hver eneste dag fra morgen til aften.
Vi snakkede med founder og kreativ direktør af Cou Cou, Rose Colcord, om alt fra tanken bag brandet til kendis-hypen.

Hvad fik dig til at starte Cou Cou?
Jeg ønskede at skabe det brand-univers, jeg selv savnede! Et univers, der fik mig til at føle mig god nok, præcis som jeg er, og som hyldede skønheden i hverdagens små ting. På et mere praktisk plan så jeg et hul i markedet; jeg manglede et produkt, der byggede bro mellem lingeri, hverdagsundertøj og de essentielle basic-styles. Jeg synes ikke, kvinder bør skulle vælge mellem at føle sig komfortable og at føle sig smukke. Cou Cou blev derfor skabt for at gentænke, hvad hverdags basic-undertøj kan være – og hvordan det skal få kvinder til at føle sig.
Hvad er idéen bag Cou Cou?
Idéen bag Cou Cou er økologiske bomuldsklassikere til hverdagen – og at ændre den kulturelle fortælling omkring undertøj. Vi skaber styles, der får kvinder til at føle sig komfortable, selvsikre og smukke – uden at gå på kompromis med design. Det handler også om bevidst forbrug: Vi bruger 100% økologisk bomuld og producerer kun sæsonløse, tidløse styles, der kan holde i mange år.

I film forbindes det at være sexet ofte med blondeundertøj. Hvad tænker du om det?
Alt for længe er kvinders undertøj blevet designet gennem det mandlige blik – undertøj har været skabt ud fra, hvordan kvinder bør se ud, i stedet for hvordan de gerne vil føle sig. Cou Cou handler om at tage den fortælling tilbage. Vores styles er skabt til at blive levet i – ikke til at blive optrådt i. For os handler det at være sexet om komfort, selvtillid og intimiteten i at føle sig godt tilpas i sin egen krop.
Hvorfor tror du, at I har haft så stor succes på så kort tid?
Først og fremmest; produktet. En ven sagde for nylig til mig: “Jeg føler bare mig selv, når jeg har Cou Cou på – ubesværet, komfortabel og cute.” Den følelse, vi giver kvinder i forhold til dem selv, er kernen i vores succes. Vi har nørdet hver eneste detalje – fra stofkvalitet til pasform – og jeg tror, vores kunder kan mærke den omhu. Derudover har vi bygget et brand-univers, der er dybt feminint og autentisk, og det tror jeg resonerer. Du kan have verdens bedste marketingstrategi, men hvis produktet ikke virkelig skaber en forbindelse, holder det ikke i længden.
Ps. du kan følge med i Cou Cou på Instagram her.
Hvad har været det største øjeblik med Cou Cou?
Vores allerførste pop-up i New York denne sommer – med køer rundt om blokken hver dag – var et uforglemmeligt højdepunkt. Den første store kendis, der bar Cou Cou, var Hailey Bieber. Vi lavede specialbroderede styles til hende, som hun kunne have på under lanceringen af Rhode, og siden da har hun støttet brandet, hvilket betyder enormt meget.
View this post on Instagram
Vis dette opslag på Instagram
Hvordan føles det, at kendte som Zoë Kravitz, Hailey Bieber, Lila Moss, Dua Lipa m.fl. går i jeres styles?
Det føles helt surrealistisk og er en kæmpe ære. De her kvinder er stil-ikoner, og at se dem ikke bare bære Cou Cou, men at vende tilbage til det igen og igen, betyder alt. Ofte er det dem selv eller deres stylister, der rækker ud – nogle gange til fotoshoots, andre gange køber de det bare selv. Den kontinuerlige støtte er virkelig noget særligt.
Hvad er jeres mål med Cou Cou?
Vores mål er at blive det foretrukne premium undertøjsbrand for den nye generation af kvinder – et brand, der inspirerer kvinder til at føle sig komfortable, selvsikre og smukke i deres hverdag. For sandheden er, at vi er allermest smukke, når vi er allermest komfortable. Og hver dag fortjener, at du bærer dine favoritter.

Shop redaktionens favoritter herunder

Bh, 585 kr.

Trusser, 210 kr.

Top, 420 kr.

Nederdel, 600 kr.

Cardigan, 750 kr.