Mode

Festivalshopping i London

- 12/05/2010

Det engelske stormagasin Whiteleys har netop åbnet en shop dedikeret til stilbevidste festivalgængere

Det engelske stormagasin Whiteleys har netop åbnet en shop dedikeret til stilbevidste festivalgængere. I den nye Marsh-Mellow shop i Whiteleys kan du få praktiske, farverige og cool items, der kan gøre sommerens festival til den rene luksusoplevelse.

Udover at tilbyde professionel vejledning ved køb af campingudstyr som telt, sovepose, liggeunderlag (eller luftmadras til de sarte), gør de ansatte et stort nummer ud af at skabe den helt rigtige festivalstemning med acapellamusik og camperinteriør.

I shoppen kan du købe dit nye festivaloutfit og special edition gadgets, såsom walkie talkier, øl-kølere og endda en transportabel vask. Gør festivalpladsen til din catwalk med et par speciallavede Hunter-gummistøvler, Ray-Bans, vintage denimshorts og en beach radio under armen.

Alt hvad festivalhjertet begærer, kan du få i festivalshoppen! Der skal bare lige købes en flybillet til London først.

Pssst: Mens du er derovre, kan du jo også tage et smut forbi den nye Acne-shop, som åbner denne måned.

Find Marsh-Mellow shoppen i Whiteleys på Queensway i London, W2 4YN.

Læs også ELLEs blog fra Roskilde Festival sidste år ved at klikke hér.